Martin Freemans rolle i Captain America: Civil War offentliggjort

Det er nu kommet frem, hvad Martin ”Bilbo” Freeman skal spille i den kommende Captain America: Civil War

Det har længe været kendt, at Chris Evans og Robert Downey Jr. genoptager deres roller som henholdsvis Captain America og Iron Man i den nye heltefilm, men nu træder en ny karakter på banen: Everett Ross.

LÆS OGSÅ: Bille August skal instruere Antonio Banderas i ny film  

I tegneserieuniverset er Everett Ross traditionelt den amerikanske regerings mand i Wakanda – et afrikansk land som Marvel har opfundet. Wakanda er også landet, hvor superhelten Black Panther kommer fra og da der i 2018 udkommer en film om selvsamme superhelt kunne det tænkes, at de to film har en forbindelse. I "Captain America: Civil War" er Everett Ross en del af Joint Counter Terrorist Centre.

LÆS OGSÅ: Disse følelser kom ikke med i filmen Inderst Inde 

Co-instruktøren Joe Russo har lovet, at handlingen i den nye Captain America-film vender tilbage til Tyskland, så der kan komme en afslutning på Captain Americas oplevelser i landet. Empire Online har et billede fra filmen, hvor man kan se Martin Freeman omgivet af tyske specialstyrker. Dermed får Captain America mere end rigeligt at se til, da han også er i kamp mod sin tidligere allierede, Iron Man. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok