Sangeren Lukas Graham overtog rollen som Simba, da den oprindelige Simba var blevet for gammel.

Løvernes Konges danske hemmelighed: Kendt musiker lagde stemme til Simba

Der er en ny serie på vej om livet på savannen.

Disneys måske største hit til dato, "Løvernes Konge", vender tilbage som en tv-serie, der får dansk premiere til april på Disney Channel.

Hovedpersonen er nu Kion, der er søn af Simba og Nala og lillebror til Kiara. Kion bliver leder af Løvernes Garde og har faktisk en ualmindelig kendt far. I hvert fald hvis vi tænker lidt ud af boksen og ser på, hvem der lagde stemme til de oprindelige udgaver af "Løvernes Konge".

LÆS OGSÅ: Nu kommer Løvernes Konge-serien til Danmark

Da filmen udkom i 1994 var det Andreas Hviid og Peter Jorde, der lagde stemme til Simba som barn og voksen. Peter Jorde fortsatte i opfølgeren fra 1999, men i 3’eren skulle der atter bruges en barnestemme til Simba, og da Andreas Hviid var blevet for gammel, måtte en ung Lukas Forchhammer Graham tage over.

Og Lukas Graham må have kunnet sit kram. På sit stemme CV tæller roller som Anders i "Toy Story 2" og "Toy Story 3" samt Jakob i "Tigerdyrets familiefest" og "Grislings store eventyr". Efterfølgende blev han som bekendt en stor stjerne i musikkens verden, hvor han netop er kravlet op på en 35. plads på den amerikanske Billboard hot 100, der viser de 100 mest populære singler i USA netop nu.

En anden sjov detalje ved "Løvernes Konge" er, at "Pochahontas" blev skabt nogenlunde samtidig. Og da Disney mente, at "Pochahontas" med sin fortælling om USA’s begyndelse ville blive en større succes end løve-filmen, valgte man at sætte et B-hold til at lave fortællingen om Simba og Nala.

LÆS OGSÅ: Den hårde X-factor dommer hygger med sin baby og Løvernes Konge

Den kommende "Løvernes Konge"-serie byder på en stor forandring i Løvernes Garde. Kion vælger nemlig at bryde traditionen, der lyder, at det kun er løver, der kan være en del af garden. Men Kion vælger at inddrage sine venner grævlingen Bunga, geparden Fuli, flodhesten Besthe og hejren Ono.

"Løvernes Garde – Brøler igen" vises på Disney Junior den 25. marts klokken 17.15, mens tv-serien får premiere på samme kanal den 9. april klokken 9. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok