Hovedrolleindehaverne Beate Bille, Cecilia Forss (Sverige) og Synnøve Macody Lund (Norge).

Kæmpe TV3-satsning floppede fælt

71 procent af seerne fra premiereafsnittet var faldet fra, da sæsonen sluttede.

Det skulle have været så stort.

Med skuespillere som "Prison Break"-stjernen Peter Stormare, Beate Bille og Charlotte Fich på rollelisten var der store forventninger til TV3’s nye dramaserie "Black Widows", men serien har haft mere end svært ved at holde på seerne.

LÆS OGSÅ: Charlotte Fich på mandejagt i ny fræk musical

158.000 så med ved premiereafsnittet den 4. februar. Ugen efter var det tal faldet til 72.000, og i torsdags så blot 46.000 danskere med, da sidste afsnit løb over skærmen.

Samme nedadgående tendens har man oplevet i Sverige og Norge.

"Black Widows" er skabt på tværs af MTG, der ejer TV3 og Viaplay, i Danmark, Norge og Sverige og ved dens premiere blev serien beskrevet på følgende måde i en pressemeddelelse:

- TV3 og Viaplays helt store nordiske dramasatsning, Black Widows, er otte afsnit med drama, spænding, humor og en fængslende handling, der lige fra start giver lyst til mere, skrev TV3 således.

LÆS OGSÅ: Beates baby blev filmholdets maskot

Serien handler om tre kvinder, der forsøger at slå deres mænd ihjel og slippe af sted med det. Men den ene mand, spillet af Ken Vedsegaard, overlever attentatet, og så har vi balladen.

HER&NU har forgæves forsøgt at få en kommentar fra TV3.

LÆS OGSÅ: TV3 satser stort: Nyt nordisk tv-drama på vej

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok