Johan Berlin fra TV 2's "Nybyggerne".

Johan fra Nybyggerne: Kæresten dræbt af vanvidsbilist

Johan Berlin mistede sin ven og kæreste i en trafikulykke. Da kærestens mor hørte det, begik hun selvmord af sorg.

Johan Berlin, der for tiden kan opleves i TV 2's "Nybyggerne", overlevede en tragisk dødsulykke, som dræbte hans kæreste, kammerat og et ufødt barn i 2004.

Vennegruppen var på vej ned for at leje en videofilm, da turen blev stoppet brutalt af to biler, der kørte ræs. Som den eneste slap Johan Berlin uden en skramme.

Det er Johan Berlin selv, der har valgt at stå frem med sin historie i Ekstra Bladet, hvor han fortæller, hvordan hans kæreste kæmpede i to døgn i respirator. Da det stod klart, at hun ikke var til at redde, begik hendes mor selvmord af sorg.

- Både begravelsen af min ven Jakob og dobbeltbegravelsen af Katrine og hendes mor var hårde at komme igennem. Gulvtæppet var fuldstændigt hevet væk under mig. Alt i mit liv blev vendt op og ned. Intet var normalt, og samtidig skulle jeg forholde mig til sorgen, siger Johan Berlin, der var 24 år, da det skete.

LÆS OGSÅ: Hammerslag-værten laver boligprogram på TV2

I dag er han sammen med sin hustru Christel Berlin, som han blev gift med i 2009. Ulykken vil altid være en del af Johan Berlin, men det er ikke på en negativ måde. Den har givet ham et helt nyt syn på livet, og han nægter at gå rundt og være sur eller i dårligt humør.

- Jeg har det sådan, at jeg kan ikke være bekendt ikke at leve livet. Det er min indgang til det, og jeg håber virkelig, at min historie kan få andre til at tænke, at det kan lade sig gøre at komme videre med livet - selv om alt ser sort og forfærdeligt ud.

- Man skal turde at være ked af det, men det er lige så vigtigt, at man skal give sig selv lov til at være glad, siger han til avisen.

LÆS OGSÅ: Her er den nye vært på "Go' Morgen Danmark"

I TV 2-programmet kan man opleve fire familier, der kæmper for at vinde det hus, de knokler for at sætte i stand. Hver familie får 400.000 kroner til at omdanne et råhus til et hjem.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok