banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Fritz Donatzsky var blot en lille dreng, da han spillede rollen som Blop. Her holdes han af storebror Jan, der blev spillet af Stefan Pagels Andersen.

Husker du Blop fra "Min søsters børn"? Så hot er han i dag

Fritz Donatzsky er i dag 18 år, men kan stadig score damer på sin rolle som den lille Blop.

- Jeg husker tiden med "Min søsters børn" som sjov. Jeg kan huske de overordnede ting, som vi sad og spillede Uno i campingvognen i Egypten, og at jeg lærte at svømme. Men det meste har jeg glemt. Det er begrænset, hvad man kan huske, fra man var tre år gammel.

Sådan siger Fritz Donatzsky, der fra 2001 til 2004 over tre film spillede rollen som Blop i genfilmatiseringen af "Min søsters børn".

SE BILLEDERNE: Linses vilde forvandling 

I dag er han blevet 18 år, og fremtidsdrømmene er ikke inden for skuespillerfaget.

- Jeg arbejder som kokkeelev på Skovshoved Hotel. Jeg er ikke så glad for at gå i skole, men jeg har altid godt kunnet lide at lave mad, så det var oplagt, siger Fritz Donatzsky, hvis storebror også er kok, mens moren har sit eget bageri.

Artiklen fortsætter under billedetDer er sket meget siden Fritz Donatzsky spillede Blop i "Min søsters børn". Foto: Privat

LÆS OGSÅ: MGP’s "Shake Shake"-Nicolai: Her er han i dag

- Jeg startede lige efter niende klasse. Mange tror, at det ikke er hårdt at blive kok, men det er det. Jeg har nærmest 13-timersvagter fem dage om ugen, men det giver et helt unikt sammenhold kollegaerne imellem. Jeg er sgu virkelig glad for det, siger han.

Artiklen fortsætter under billedetDet nyeste billede af Fritz. Foto: Privat

Fritz Donatzsky gik ikke hen og blev en folkeskole-kendis ved at være Blop i "Min søsters børn", men rollen i de folkekære film har alligevel givet ham nogle fordele, som vennerne har kunne misunde.

- Hvis jeg nævner, at jeg var Blop, kan folk godt se det, og det er sgu meget sjovt, selv om det ikke sker så ofte som for fem år siden, hvor folk selv kunne genkende mig. Men man kan stadig score damer på det, griner han.

Artiklen fortsætter under billedetFoto: Privat

Du har ikke lavet andre end de tre "Min søsters børn"-film. Hvordan kan det være?

- Jeg har lavet lidt reklamefilm og sådan noget, men ikke film. Når jeg fik roller, var det, fordi en caster ringede til min mor. Jeg opsøgte det aldrig selv, så det døde ud omkring sjette klasse. Skuespillet har aldrig ligget i kortene for mig, siger Fritz Donatzsky.

LÆS OGSÅ: "Du' ik' som de andre pi'r"-sanger: Sådan lyder og ser han ud i dag

Han uddyber:

- Det var sjovt, men det er ikke så spændende at lave. Jeg vil hellere være kok end at rende rundt til forskellige auditions. Det har været sjovt at lave film, men det er aldrig noget, der har fanget mig 100 procent.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok