banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Noah Hathaway i rollen som Atreyu.

Husker du Atreyu fra Den uendelige historie? Her er han i dag

I dag har han det sorte bælte i karate, og hvis omstændighederne er de rette, vender han gerne tilbage i rollen som Atreyu.

Skuespilleren Noah Hathaway kunne gå på vandet, efter sin rolle som den seje Atreyu i filmen fra 1984 "Den uendelige historie": Pigerne elskede ham, og drengene ville være ham.

I rollen som Atreyu var det ham, der skulle hjælpe kejserinden ved at finde en kur, der kunne helbrede hende - og et eventyr gennem Fantastica kunne begynde.

Her 32 år senere prydes kroppen af tatoveringer, han kan mønstre flere sorte bælter i kampsport og kører motorcykel i sin fritid. Han er kort sagt blevet en rigtig badboy.

Artiklen fortsætter under billedetNoah Hathaway har fået sig en masse tusser og er i dag 44 år gammel. Foto: All Over

Efter den verdenskendte film optrådte han i filmen "Troll", hvor han spillede rollen som Harry Potter, inden han i 1994 tog en lang pause fra skuespillet og først dukkede op igen i 2012 med roller i B-film som "Sushi Girl" og "Mondo Holocausto".

LÆS OGSÅ: MGP’s ”Shake Shake”-Nicolai: Her er han i dag

I stedet for skuespil kastede han sig over dans og kampsport, og han har i dag det sorte bælte i Tang Soo Do og Shotokan Karate og har konkurreret i thaiboksning. Ikke nok med det. Han kører også motorcykel i sin fritid.

Artiklen fortsætter under billedetNoah Hathaway som Atreyu med sin hest. Foto: All Over

Om valget af Noah Hathaway til rollen som Atreyu har den tyske instruktør Wolfgang Petersen sagt:

- Jeg ledte efter en flot og atletisk dreng med en benhård målrettethed. Rollen krævede, at personen kunne ride en hest til perfektion, flyve bagpå en drage, kæmpe sig gennem en sump, klatre over sten og slås med en blodtørstig ulve-vampyr.

LÆS OGSÅ: ”Du’ ik’ som de andre pi’r”-sanger: Sådan lyder og ser han ud i dag

Til det svarede Noah Hathaway, at det da heller ikke var ren barnemad at komme igennem filmen.

- Wolfgang Petersen er notorisk kendt for, at hans skuespillere skal lave deres egne stunts, og de kommer altid til skade, fordi han kræver det af dem. Du kan bruge en stuntman, men alle ved det, så han vil have skuespillerne til at gøre det selv, så filmen bliver mere realistisk. Skuespillere er ikke stuntmen, så uheld sker. Jeg endte med at betale prisen.

Artiklen fortsætter under billedetNoah Hathaway var nær druknet i sumpen. Foto: All Over

Faktisk gik det så galt, at han blev smidt af en hest og trampet på, næsten druknede i sumpen og nær mistede et øje i kampen mod ulve-vampyren.

- Ja, det er sandt. Jeg blev nærmest tæsket til døde i den film, har han fortalt i et interview med galactica.

Her åbnede han også op for at lave en decideret efterfølger, hvor Atreyu er blevet voksen, men han har nogle krav.

- Det ville kræve, at de betalte mig mange, mange penge. Vi endte med at have en del problemer med producenter og produktionen. Det var nogle lyssky folk, så de skulle betale mig åndssvagt mange penge for en ny film. Og så skulle Wolfgang instruere den, forklarede han.

LÆS OGSÅ: Barnestjernen Aaron Carter mistede alt: Her er han i dag

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok