Jens Jacob Thychsen har samlet på legetøjsfigurer siden han var barn.

Hr. Weise fra Badehotellet er også Svampebob Firkant

Jens Jacob Thychsen er ikke bare kendt fra Badehotellet, men han er også kåret til Danmarks Bedste Tegnefilmstemme

Hvis du på et tidspunkt skulle gribe dig i at tænke: "Lyder Svampebob Firkant ikke lidt som hr. Edward Weise i "Badehotellet"?", så er den god nok.

I "Talkshowet Meyerheim, Badehotellet Special" afslører skuespilleren Jens Jacob Tychsen også, at han ikke bare lægger stemme til populære tegnefilmfigurer som Kermit fra "Muppet Show", Svampebob Firkant og Joe Dalton fra "Lucky Luke", men han samler også på de populære figurer.

LÆS OGSÅ: DR giver Rip, Rap og Rup comeback: Her er de danske stemmer

Og de ligger ikke bare i en skoæske i bunden af klædeskabet.

- Jeg har 7.990 figurer, og de ligger i kasser på loftet. Det var svært for mig at vælge nogle bestemte figurer ud i dag, for jeg har det sådan, at skal én frem, så skal de alle frem, fortæller Jens Jacob Tychsen, som har vundet "Troldspejlets" pris for "Danmarks Bedste Tegnefilmstemme".

LÆS OGSÅ: Stemmen bag Dr. Doofenshmirtz: Jeg får teenagepiger til at rødme

Passionen for at samle på figurer går helt tilbage til barndommen.

- Kermit var min første figur, og han startede min fantasi. Jeg gad ikke lege med de andre børn, jeg legede bedst alene og kunne gøre det i timevis. Jeg smed børnene fra børnehaven ud, når de kom for at lege med mig, for de skulle altid blande sig i mine historier, afslører Jens Jacob, som ikke skyr nogle midler for at få fat i de helt rigtige figurer.

LÆS OGSÅ: Freddie fra iCarly er blevet gift

- Jeg ledte efter figuren "Ræven" i 10-12 år for at få den helt rigtige figur. Jeg købte den på eBay og gav 2.700 kr. for den, selvom stokken var knækket. Efter et par måneder så jeg så en ræv med en hel stok, så den måtte jeg selvfølgelig eje. Også selvom den kostede mig 4.500 kr. Det er forfærdeligt at være samler. Hvis nogen siger, at man kan få fat i alt, så skulle de bare se. Det var forfærdeligt for mig, indtil jeg fik "Ræven".

"Talkshowet Meyerheim, Badehotellet Special" sendes onsdag 10. februar kl. 20.55 på TV 2 Charlie.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok