Roberta Reichhardt i rollen som Katrine i 'Sjit Happens'.

Afsløring: Her er det nye medlem af Sjit Happens

Roberta Reichhardt bliver en fast del af hit-serien 'Sjit Happens'. Hun er datter af skuespilleren Peter Reichhardt og barnebarn af Poul Reichhardt.

Fans af den populære TV 2 Zulu-serie 'Sjit Happens' skal vænne sig til et nyt ansigt i fjerde sæson.

19-årige Roberta Reichhardt flytter nemlig ind i vennegruppens lejlighed, hvor hun bliver en fast del af serien. Roberta Reichhardt vil ikke være en del af serien i de første par afsnit, men seriens udvikling gør, at hun senere vil flytte ind som et ligeværdigt medlem af gruppen.

LÆS OGSÅ: Sjit Happens-skuespiller er ikke som sin rolle

Og det er store sko, der skal udfyldes for den unge skuespillerinde. Hun er datter af skuespiller og tidligere teaterdirektør Peter Reichhardt og barnebarn af den folkekære skuespiller Poul Reichhardt.

Artiklen fortsætter under billedetRoberta Reichhardt med Claes Quaade i den nye sæson. Foto: Thomas Gerhardt/TV 2 ZULU.

Roberta Reichhardt var på rollelisten til komediedramaet ’Comeback’, men er ellers et ubeskrevet blad.

LÆS OGSÅ: Sjit Happens-stjerne nyder singlelivet

Den nye sæson af Sjit Happens, der i marts vandt en Zulu Award for ’Årets bedste tv-serie’ og blandt andre har komikeren Ruben Søltoft og ’Vild med dans’-deltageren Stephania Potalivo på rollelisten, har premiere den 1. februar.

Poul Reichhardt døde i 1985. Foto: Egmonts historiske arkiv

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok