banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Vennerne og seriens instruktør James Burrows.

Her er afsløringerne fra nattens genforening af Friends

Vennerne fra den berømte sitcom havde flere gode anekdoter med, da de troppede op i tv-studiet.

Den længe ventede genforening af stjernerne fra hitserien "Friends" fandt sted i nat, og det gav flere sjove afsløringer og anekdoter fra seriens skabelse.

Alle var mødt op til instruktøren James Burrows hyldestprogram – på nær Chandler Bing, spillet af Matthew Perry, der var forhindret, fordi han spiller teater i London.

LÆS OGSÅ: NBC vil genforene Friends

Undervejs i programmet lærte vi ifølge E! Online flere sjove detaljer om programmet.

1. Eksempelvis gav Burrows skuespillerne lov til at spille poker i sit værelse, hvilket endte med at danne inspiration til afsnittet "The One with All the Poker".

2. I de første par sæsoner så alle vennerne afsnittene sammen og gav hinanden små feedback-noter, som Courteney Cox (Monica) havde lært, da hun var med i tv-serien "Seinfeld".

Artiklen fortsætter under billedetMatt LeBlanc, der spillede rollen som Joey, fik lige en ekstra snak med James Burrows. Foto: Getty Images

3. Phoebe, altså Lisa Kudrow, afslørede, at gruppen gerne måtte have sex med hinanden. Hvis de altså havde lyst. Der var i hvert fald intet til hinder for det i forhold til deres kontrakter.

LÆS OGSÅ: Friends-stjerne får hovedrolle i Bankerot

4. Lisa Kudrow, Jennifer Aniston og Courteney Cox spiste frokost sammen hver dag i 10 år og spiste altid det samme. Courteney Cox døbte den en "Jennifer-salat".

5. Jennifer Aniston kan bedst lide de afsnit med flashbacks som ”The One with the Prom Video”, hvor Monica var tyk, Rachels næse stor og Ross render rundt med en afrofrisure.

LÆS OGSÅ: Friends-stjerne bliver fast Top Gear-vært

6. Det måske største spørgsmål blev også besvaret: Hvordan fik de råd til at bo i den dyre lejlighed? Vennerne afslørede, at det var, fordi lejligheden havde en kontrolleret leje, der var til at betale.

7. Jennifer Aniston gik faktisk til audition på rollen som Monica, mens Courteney Cox gik til audition på rollen som Rachel. Det endte selvfølgelig lige omvendt. Phoebe fik sin rolle ved at gå til audition, hvor hun skulle imponere James Burrows i egen høje person.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok