Ken Vedsegaard har en fremtræden rolle i den nye serie "Black Widows".

Hemmelighedsfuld Ken Vedsegaard med i norsk film

Optagelserne til "Black Widows" sluttede i oktober, og Ken Vedsegaard har arbejdet lige siden, fortæller han.

Den højaktuelle danske skuespiller Ken Vedsegaard kan fra i aften ses i TV3’s nye dramasatsning ”Black Widows”. Men det er ikke det eneste projekt for den 43-årige skuespiller.

Det fortæller han til HER&NU.

- Jeg er lige hjemme og vende på grund af premieren (på Black Widows, red.). Ellers bruger jeg tiden i Norge, hvor jeg er ved at lave en film. Jeg må ikke sige noget endnu, men det er jeg i fuld sving med.

- Jeg har også en masse andre ting i luften, som jeg ikke helt ved, hvor ender endnu. Vi sluttede optagelserne til ”Black Widows” i oktober, og jeg har arbejdet lige siden, siger den travle skuespiller.

LÆS OGSÅ: Black Widows: Det kan du forvente dig af den nye nordiske dramasatsning

Ken Vedsegaard spiller rollen som Jesper Bang i ”Black Widows”, der også har Beate Bille på rollelisten, og han er en af de tre ægtemænd, der bliver forsøgt dræbt af deres koner. Særligt for serien er det, at den blander skuespillere fra Sverige, Norge og Danmark i hovedrollerne. De taler alle deres modersmål, mens der også bliver talt finsk i serien, og det var et sammensurium, der til tider kunne være svært at finde rundt i, medgiver skuespilleren.

- Det har været svært til tider, men så slog vi over i engelsk. Der har heldigvis ikke været så meget rutine over at lave denne serie, og det har været noget større og omfattende end en almindelig dansk produktion, siger Ken Vedsegaard.

LÆS OGSÅ: Charlotte Fich på mandejagt i ny fræk musical

"Black Widows" skiller sig også ud ved at have tre kvindelige hovedroller i en actionspræget serie.

- Vi har stræbet efter at lave noget nyt, og at blande krimi og komedie er en ny genre i Skandinavien i hvert fald. Vi har også tre kvindelige hovedroller, så det er alt sammen nyt, og det synes jeg er skønt. Meget forfriskende, siger han.

"Black Widows" kan ses fra i aften på TV3.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok