banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
I dag får sidste halvdel af sæson 12 af Greys hvide verden amerikansk premiere.

Greys Hvide Verden er tilbage

Hollywood-stjernen Denzel Washington har instrueret årets første afsnit, der har amerikansk tv-premiere i dag

Lægeserier har vist sig som noget af de mest sejlivede i amerikansk tv. Anført af den historisk langstrakte "General Hospital", der havde premiere i 1963 og stadig kører!

Helt så langtidsholdbar skal man nok ikke regne med at "Grey's Anatomy" - på dansk "Greys Hvide Verden" - er, men serien er dog oppe på 12 sæsoner og forlænget yderligere.

I dag er der premiere på sidste halvdel af 12. sæson efter en længere pause hen over vinteren, og dermed får i første omgang amerikanerne forløst nogle af de cliffhangere, som serien efterlod i efteråret.

LÆS OGSÅ: Grey's Hvide Verden får lang forlængelse

Da de danske seere ind til videre kun har haft adgang til og med sæson 11 på Viaplay, så skal vi undlade at afsløre noget her.

Det er Hollywood-stjernen Denzel Washington, der har instrueret dagens premiereafsnit. Det er hans første tjans som instruktør af en tv-serie efter at han tidligere har instrueret filmene "Antwone Fisher" i 2002 og "The Great Debaters" i 2007. I øvrigt med ham selv foran kameraet også.

SE OGSÅ: Video: Det sker i den nye sæson af Greys hvide verden

Denne gang nøjes han med at være instruktør, hvilket dog i sig selv gjorde indtryk på seriens skuespillere. Ikke kun i forhold til at levere varen foran kameraet.

- Han forstår virkelig at fange folks opmærksomhed. Jeg tror faktisk kvinderne gjorde lidt mere ud af sig selv end de plejer. Normalt kan de komme i joggingbukser på arbejde og hvad jeg, og nu pludselig er de i pænt tøj og makeuppen lagt klokken 5 om morgenen. Det var helt nyt, afslører skuespilleren Jason George over for E!

Danske fans må vente lidt endnu på at se, hvordan Denzel Washington samler trådene op i sæson 12. Viaplay, der har seriens første 11 sæsoner, oplyser til HER&NU, at der endnu ikke er sat dato på, hvornår de kan tilbyde den aktuelle sæson til de danske fans.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok