banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Kit Harington slår nu én gang for alle fast, at Jon Snow er død.

GoT-stjerne: Jon Snow er død, fat det dog

Den populære 'Game of Thrones'-karakter er død og borte, slår Kit Harington fast.

Der gik et hvin gennem rummet hos de fleste 'Game of Thrones'-fans, da den populære Jon Snow blev dræbt af sine sortklædte venner hos ’The Night's Watch’.

Siden har debatten raset. Er Jon Snow virkelig død, eller lever han? Han kan jo ikke være død, kan han?.

Spekulationerne blev ikke færre, da holdet bag 'Game of Thrones’ Twitter-profil lagde dette billede på det sociale medie:

 

Men nu slår Kit Harington én gang for alle fast, at Jon Snow er død.

- Folk ønskede ikke, at jeg skulle dø, men han er død. Sådan er det, og alle må vænne sig til det, siger Kit Harington i et interview med Digital Spy.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk: Min Game of Thrones-rolle har en bagside

Her fortæller skuespilleren også, at han har været glad for de mange reaktioner.

- Jeg håbede, at der ville ske et ramaskrig med ’Hvorfor?’ og ’Åh Gud, nej nej nej’ i stedet for, at folk tænkte gudskelov. Det var den helt rigtige reaktion, som jeg ser det, forklarer han.

Kit Harington er ellers set flere gange i Belfast, hvor optagelserne til den sjette sæson, der har premiere den 24. april, har fundet sted. Det har ført til gisninger om, at han overlevede de mange knivstik, som hans brødre på muren gav ham, ligesom der er spekuleret i, at han blot er med i en slags ’flashback’.

LÆS OGSÅ: Kærligheden blomstrer mellem unge Game of Thrones-stjerner

At han spiller en stor rolle i den nye sæson, kan i hvert fald godt sparkes til hjørne, hvis man tror på ytringerne i interviewet.

- Jeg har ikke lavet Thrones i et stykke tid. Jeg havde en del fri sidste år, og jeg har taget det roligt. Slappet af, siger han.

Selv om Jon Snow altså ifølge skuespilleren selv er død, så skal han stadig følge med.

- Ja, absolut. Jeg kan slet ikke vente til den nye sæson, siger han.

Den sjette sæson giver Game of Thrones-debut til endnu en dansker, når Pilou Asbæk indtager serien i rollen som Euron Greyjoy.

LÆS OGSÅ: Jon Snow har stadig kontrakt med Game of Thrones

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok