banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Uzo Aduba er klar til at vende tilbage i rollen som "Crazy Eyes".

Godt nyt til fans af Orange Is the New Black

Hele tre sæsoner mere kan fans af dramaet i kvindefængslet se frem til.

Så er der godt nyt til de mange fans af Piper Chapman, ”Red”, Alex Vause og alle de andre fængslede kvinder i ”Orange Is the New Black”.

Serien er nemlig blevet forlænget med hele tre sæsoner. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

- Jenji (seriens skaber, red.) og hendes hold har produceret en fænomenal og slagkraftig serie, der både er sjov og dramatisk, rørende og varm. Publikum verden over er kommet til at elske kvinderne og mændene i ”Orange is The New Black”, og vi er spændte på, hvor tre sæsoner mere vil tage dem hen, siger vicepræsident hos Netflix, Cindy Holland.

Artiklen fortsætter under traileren

LÆS OGSÅ: Anklage: Orange Is the New Black-stjerne angreb mig og skreg om blod

Jenji Kohan er sat sin underskrift, så det er hende, der står for seriens fortsatte udvikling, og hun glæder sig naturligvis over, at serien er blevet forlænget.

- Tre år mere! Det er ikke en politisk valgperiode, men det er rigeligt med tid til at finde på interessante ting. I visse kulturer er ”Må du leve et interessant liv” en forbandelse, men jeg lever ikke i disse kulturer, lyder det fra Jenji Kohan, der fortsætter:

- Lad os holde det interessant. Tak Netflix.

Serien og dens skuespillere har flere gange været nomineret til Golden Globes uden, at det dog er blevet til en statuette endnu. Fjerde sæson af ”Orange Is the New Black” har premiere den 17. juni, mens sæson fem, seks og syv vil komme engang i fremtiden.

LÆS OGSÅ: Fox bekræfter: Prison Break vender tilbage - her er hvad der venter

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok