Gift ved første blik vender tilbage

Seersuccessen "Gift ved første blik" vender tilbage på skærmen næste år.

DR er igen klar til at lade eksperter matche par bestående af singler der overhovedet ikke kender hinanden.

- Programmet har udviklet sig i løbet af de tre foregående sæsoner, og vi bliver også klogere fra gang til gang. Sidste år var det helt forrygende, og vi fik styrket eksperternes rolle og fik et lag af viden, som seerne kan tage med i egne parforhold, fortæller redaktør for programmet Sofia Fromberg på dr.dk.

LÆS OGSÅ: Blev gift ved første blik: Sådan går det Niels og Randi i dag

Sidste sæson var den mest vellykkede sæson, da to af parrene stadig er gift den dag i dag. Det er første gang, at to par har været sammen så lang tid efter, og Sofia Fromberg er ikke afvisende overfor, at successen var med til at skubbe på for en fjerde sæson:

- Jeg vil sige, det har været lettere at argumentere for, at vi skal have en sæson mere. Det er dog ikke afgørende, for programmerne er så meget mere end det. Selv når det ikke får med forholdene, kan vi jo lære af det. Men at have et program, hvor det rent faktisk lykkes at skabe kærlighed, det er jo stort.

LÆS OGSÅ: Her er historien bag DEN kjole

Der var over 500 singler, der meldte sig til den sidste sæson, og allerede nu kan man melde sig til den kommende sæson. Udvælgelsesmetoden af deltagere er dog en smule anderledes end, hvad man har gjort de andre år, fortæller Sofia Fromberg. 

LÆS OGSÅ: Medina viste sin nye fyr frem til bal på slottet

Man kan tilmelde sig programmet her.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok