banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Kevin Spacey er tilbage i rollen som Frank Underwood i succes-serien "House of Cards"

Frank Underwood er tilbage: 13 facts om House of Cards

Den nye sæson af "House of Cards" har premiere på Netflix i dag

I dag åbner Netflix døren til Det Hvide Hus for endnu en dramatisk sæson af "House of Cards". Serien om Frank Underwood, der snedigt og skruppelløst har ryddet alle politiske modstandere og kritiske pressefolk af vejen for at komme til magten. 

Tredje sæson endte med, at korthuset for alvor vaklede for præsident Underwood (Kevin Spacey), da hans uundværlige hustru, Claire (Robin Wright), sluttede afsnittet af med at sige: "Jeg forlader dig!"

LÆS OGSÅ:  10 ting du ikke vidste om Badehotellet

For at klæde dig godt på til den nye sæson har du her 13 facts om den populære serie.

1 - At hver sæson har 13 afsnit, er ikke tilfældigt. Det skyldes ifølge folkene bag serien, at der er 13 kort i hver kulør i et kortspil - af samme årsag giver vi jer her 13 facts om "House of Cards".

2 - I en reklamefilm for serien skulle Kevin Spacey holde et brændende flag. Hans hånd blev forbrændt, og han måtte have bandage på i det følgende afsnit. I serien lod man ham derfor brænde hånden på skoldhed kaffe.

Ny trailer: Kommende House of Cards-sæson bliver brutal Ny trailer: Kommende House of Cards-sæson bliver brutal

3 - Selv Wang Qishan, lederen af Kinas kommunistiske parti, er en stor "House of Cards"-fan.

4 - Da Kevin Spacey skulle forme karakteren Frank Underwood, lod han sig inspirere af en virkelig amerikansk præsident, Lyndon B. Johnson (1963-69). 

Artiklen fortsætter under billedetPræsident Lyndon B. Johnson er den præsident, der har inspireret Kevin Spacey mest i arbejdet med Frank Underwood. Foto: Polfoto

5 - Kate Mara, der spillede journalisten Zoe Barnes, er fan af amerikansk fodbold og følger Pittsburgh Steelers og New York Giants tæt. Så hun fik indført i sin "House of Cards"-kontrakt, at hun skulle have fri til at se Super Bowl, hvis en af hendes klubber nåede så langt.

6 - Tredje sæson blev ved et uheld lagt på Netflix to uger for tidligt. Men folk, der opdagede det og gik i gang med at se serien, blev skuffede. Den blev fjernet efter 16 minutter. 

SE BILLEDERNE: Tom Hardy smider ALT i ny tv-serie 

7 - Der er masser af bilscener i "House of Cards", og de er stort set alle optaget ved hjælp af an såkaldt green-screen i et studie.

8 - Præsident Obama er stor fan af serien og tweetede dagen før premieren i 2013: "I morgen: @HouseOfCards. Ingen afsløringer, tak!"

9 - Robin Wright siger, at det kan være et problem at spille sammen med Kevin Spacey, fordi de to ofte kommer til at tude af grin, så instruktøren råber "cut", og makeup-damerne må reparere skaderne.

LÆS OGSÅ: Downton Abbey-skaber: - Der kommer en film

Artiklen fortsætter under billedetRobin Wright og Kevin Spacey har grinet så meget sammen, at det har sendt makeup-damerne på overarbejde. Foto: All Over

10 - Kevin Spacey forærede Woody Allen et Netflix-abonnement i håb om, at instruktøren ville se "House of Cards" og give Spacey en filmrolle. Allen svarede i et brev, at han godt kendte Spaceys arbejde, og at der nok snart ville blive en rolle til ham. 

LÆS OGSÅ: Suits: Ny sæson ligger klar til danskerne

11 - Det Hvide Hus og de mange andre velkendte bygninger fra Washington er bygget op i et studie i byen Joppa, Maryland.

12 - Michael Dobbs, der skrev romanen "House of Cards" behøvede ikke at researche så meget. Han var premierminister Margaret Thatchers stabschef midt i 1980’erne.

13 - Selvom de ikke har haft en eneste scene sammen, blev Michael Kelly, (præsidentens rådgiver Doug Stamper), og Lars Mikkelsen (Ruslands præsident Viktor Petrov) gode venner og hang ofte ud sammen mellem optagelserne.

LÆS OGSÅ: Netflix: House of Cards fortsætter i 2017

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok