Episk redning sikrede "Game of Thrones"

Der er bred enighed om, at "Game of Thrones" er en af de bedste fantasyserier i nyere tid. Men det lå absolut ikke i kortene. Det originale pilot-afsnit var elendigt og blev skrevet fuldstændig om.

I 2011 så det første afsnit et hitserien "Game of Thrones" dagens lys, og den lagde serieland ned som en ægte Westeros-snestorm. Men det originale pilot-afsnit, som er afsnittet, der skal afgøre, om serien bliver til noget, var ifølge en professionel manuskriptforfatter ”en værre omgang lort”, skriver den britiske avis Metro.

I podcasten ”Scriptnotes” har man haft besøg af skaberne bag TV-versionen af ”Game of Thrones”, David Benioff og D. B. Weiss, og den erfarne manuskriptforfatter Craig Mazin, der var med første gange pilot-afsnittet blev vist. David Benioff beskriver det som en yderst tåkrummende situation:

LÆS OGSÅ: TV: Robert-uddeling: Her er årets danske film

- Det tog os næsten fire år at lave pilot-afsnittet. Vi havde været i udlandet omkring 7 måneder. Da det endelig var færdigt, viste vi det til Craig (Maizin red.), Ted Griffin og Scott Frank. At se dem se første afsnit er nok mit livs mest smertefulde oplevelse. Jeg tror næsten, det var lige så slemt som en blindtarmsbetændelse.

Artiklen fortsættes under billedetGame of Thrones var en af de helt store vinder til Emmy-awards i 2015. Serien vandt hele 11 awards. Foto: All Over

LÆS OGSÅ: Coster-Waldau om nøgenscener: Det er ubehageligt

Og de håbefulde forfatteraspiranter havde ret i at krumme tæerne. Efter at have set episoden var den eneste note på Craig Mazins notesblok: ”Enorme problemer” og det var også beskeden til Benioff og Weiss:

- I to har enorme problemer.

Det største problem for afsnittet var, at det ikke blev tydeliggjort, at Jamie og Cersei Lannister er søskende, hvilket er meget vigtig for problematikken i første sæson. Så 90 % af afsnittet blev filmet igen med nyt manuskript og ny instruktør.

Game of Thrones er baseret på Georg R. R. Martins (billedet) bogserie "En Sang om Is og Ild". Serien har aldrig fulgt bøgerne slavisk, men nu har serien overhalet bøgerne. Foto: All Over

Da andet forsøg var færdig, blev Craig Mazin inviteret til premieren på første sæson, og han gik ind til det med en vis skepsis:

- Jeg gik ind i biografen og tænkte: ”Lad os se, hvordan det her går”. Så jeg sad der, første episode udviklede sig, og jeg blev målløs. Fuldstændig målløs. I særlig grad husker jeg, at jeg gik ud af biografen, fandt jer (Benioff of Weiss red.) og sagde: ”Det er den største redning i Hollywoods historie” for I havde ikke bare gjort noget dårligt godt, I havde gjort noget lort til noget genialt.

LÆS OGSÅ: Homeland-instruktør skal lave spritny Taken-Serie

"Games of Thrones" har nu kørt i 5 sæsoner og kan ses på HBO Nordic. Sjette sæson har premiere på HBO Nordic den 24. april.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok