Endnu en dansker i superheltefilm

Connie Nielsen skal spille med i filmen Wonder Woman

Den smukke danske skuespillerinde Connie Nielsen skal spille med i superheltefilmen ”Wonder Woman”. 50-årige Connie Nielsen blev kendt verden over, da hun spillede Lucilla i Gladiator, men nu skal hun spille en helt anden type rolle. 

LÆS OGSÅ: Thomas Bo Larsen og hans hemmelige kæreste flytter sammen

Den israelske skuespiller Gal Gadot skal spille Wonder Woman, mens Chris Pine spiller Wonder Womans flirt, kaptajn Steve Trevor. Ifølge Hollywoodreporter skal Connie Nielsen spille Wonder Womans mor, Hippolyta. Hun er amazonekrigernes dronning og mor til prinsesse Diana som også går under superheltenavnet Wonder Woman.

LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort: Sådan fik jeg rollen i Vinyl

Skuespilleren er glad for at blive valgt til rollen som dronning Hippolyta. 

- Er virkelig glad for at spille Queen Hippolyta i DC Comics "Wonder Woman" og arbejder allerede hårdt med forberedelserne, skriver Connie Nielsen på Twitter. 

Udover Gal Gadot og Chris Pine medvirker Robin Wright, Danny Huston, David Thewlis og Ewen Bremner, mens Patty Jenkins er instruktør.

LÆS OGSÅ: Hun lægger dansk stemme til Violetta: Unge piger kimer mig ned 

Filmen er ved at blive skudt i Storbritannien og Italien og ventes at få premiere den 23. juni 2017. 

Connie Nielsen er ikke den eneste dansker som snart kan opleves i en superheltefilm. Mads Mikkelsen kan i år opleves i superheltefilmen "Doctor Strange", hvor han skal spille skurken. 

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok