Kim Bassinger og Mickey

En sexet film er blevet 30 år: 9½ frække facts om "9½ uge"

I dag er det 30 år siden, at "9½ uge" fik biografpremiere

Den 21. februar 1986 fik Kim Basinger og Mickey Rourke lærrederne til at drive af vand fra de isterninger, John Gray kærtegnede Elizabeth McGraws krop med. Ikke et biofrafsæde var tørt.

Filmen var 80’ernes "Fifty Shades of Grey", og trods dårlige anmeldelser tog filmen den tids ungdom med storm og øgede salget af isterninger drastisk.

LÆS OGSÅ: Mickey Rourkes nedtur: Fæl forvandling

I anledningen af filmens 30 års fødselsdag har vi samlet 9½ ting, som du (måske) ikke vidste om filmen.

1 - I Elizabeth McNeills bog, som filmen er bygget over, er Elizabeth McGray sexslave og ofte lænket fast i håndjern til et kaffebord. I filmen lagde man mere vægt på det erotiske.

2 - Blandt andet Sigourney Weaver og Demi Moore var på tale til rollen som Elizabeth McGraw. Tatum O’Neal fik tilbudt rollen, men skulle ikke nyde noget.

SE OGSÅ: Hollywood-stjerne opfordrer til flere nøgne mænd

Artiklen fortsætter under billedetSå lækre og sexede var Kim Basinger og Mickey Rourke i "9½ uge". Foto: Polfoto

3 - Filmens instruktør, Adrian Lyne, isolerede Kim Basinger og Mickey Rourke fra hinanden, når der ikke var optagelse. Han gav Rourke noter om, hvad der skulle ske i den næste scene, mens Basinger intet fik at vide.

LÆS OGSÅ: Coster-Waldau om nøgenscener: Det er ubehageligt

4 - Elizabeth McGraw får, som filmen skrider frem, et nervøst sammenbrud. Det samme gjorde Kim Basinger, som optagelserne skred frem, hvilket hele tiden var instruktørens hensigt.

5 - Joe Cocker synger "You Can Leave Your Hat On" under den legendariske stripteasescene. Sangen er kåret som den mest populære stripsang blandt strippere verden over.

Artiklen fortsætter under billedetKim Basinger ser stadig strålende ud som 62-årig. Foto: Polfoto

6 - Den færdige film blev vist for et testpublikum. Ud af de 1.000, der så den, var der kun 40, der ikke udvandrede før tid.

LÆS OGSÅ: Tom Hardy smider alt: Det betyder hans mange tatoveringer

7 - I en enkelt biograf i Paris gik filmen fem år i træk.

8 - I 1997 fik "Another 9½ Weeks" med Mickey Rourke (men ingen Kim Basinger) premiere, og i 1998 kom filmen "The First 9½ Weeks" med to ukendte skuespillere. Begge film var rædselsfulde.

9 - Der faldt ikke mange priser af til "9½ uge". Selv ved Razzie Awards (prisuddeling for årets værste film) blev filmen snydt. Kim Basinger var nomineret som årets værste skuespillerinde, men tabte til Madonna, og i kategorien "Værste manuskript", måtte "9½ uge" se sig slået af "Howard the Duck".

Artiklen fortsætter under billedetSprutten og stofferne har ikke gjort noget godt for den nu 63-årige Mickey Rourke. Foto: Polfoto

½ - Efter "9½ uge" skiltes Kim Basinger og Mickey Rourkes veje. Først da han gjorde comeback i "The Wrestler", fik han et brev fra Kim Basinger, hvori hun lykønskede ham med successen. Da havde de ikke haft kontakt i rundt regnet to årtier og 9½ uge.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok