banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Det er måske ikke slut med Downton Abbey alligevel.

Downton Abbey-skaber: - Der kommer en film

Forfatteren, produceren og flere af skuespillerne er klar til at lave en Downton Abbey-film

Tomrummet efter sidste afsnit af Downton Abbey kan stadig mærkes, men noget tyder på at seerne måske kan glæde sig til en tur tilbage til Yorkshire og den aristokratiske Crawley-familie.

Der er således bred interesse for at lave en film, og opbakningen kommer fra alle de vigtige interessenter. Lige fra skaberen af serien, til producerne og skuespillerne.

SE BILLEDERNE: Kom inden for på virkelighedens Downton Abbey

- Downton-filmen er en mulighed. Personligt er jeg overbevist om, at den kommer, og når den gør, så er jeg klar, forklarer Julian Fellowes til Sunday Express.

- Jeg vil med glæde lave en film.

Den Oscar-vindende forfatter er manden bag manuskiptet til "Downton Abbey" og han vil formentligt blive hentet ind, hvis producerne gør alvor af ideen om at lave en film. Og det synes sandsynligt.

Artiklen fortsætter under billedetJulian Fellowes (th) på scenen med med blandt andre Hugh Bonneville (tv.) og Laura Carmichael (i midten) til en presseseance sidste år. De kan blive genforenet i en eventuel Downton Abbey-film. Foto: All Over 

Producer Gareth Neame, der oprindeligt fik ideen til Downton Abbey, har åbent bekræftet, at der tales om en film, og at der er samtaler igang med Julian Fellowes.

- Vi er begge med på ideen. Der er ikke noget manuskript eller køreplan, men det er helt sikkert noget, som vi taler om. Vi afviser ikke noget, har Gareth Neame forklaret til Deadline.

Downton Abbey-stjerne knaldet for spritkørselDownton Abbey-stjerne knaldet for spritkørsel

Og så er der skuespillerne, som er en vigtig brik i puslespillet. Det erkender både Julian Fellowes og filmselskabet.

- I sidste ende handler det nok om, hvilke skuespillere der kan og har mulighed for det, for vi skal have samlet holdet ellers kommer det aldrig i luften, forklarer Julian Fellowes til Sunday Express.

LÆS OGSÅ: Downton Abbey-skaber klar med ny fortælling

Og flere af dem har meldt sig klar, hvis ellers der er tale om en historie, der kan matche den, der allerede er fortalt i den succesfulde tv-serie.

- Tanken afskrækker ikke nogen af os, for vi elsker virkelig at arbejde samen. Men vi vil heller ikke lave noget halvhjertet, forklarede Laura Carmichael, der spiller Lady Edith, sidste år.

SE OGSÅ: Det laver Downton Abbey-stjernerne nu

Også Joan Froggatt, der spiller Anna, er klar til at vende tilbage til Downton Abbey.

- Hvis planeterne står rigtigt, så kommer det her til at ske. Udfordringen er, at folk er gået videre til andre projekter og de så skal samles på et tidspunkt, hvor alle har tid.

LÆS OGSÅ: Downton Abbey-stjerne i sorg over kærestens dødsfald

Skal man tro spekulationer i engelske medier, så vil en Downton Abbey-film formentligt blive sat nogle år efter afslutningen på serien. Dermed kommer man uden om Maggie Smith, der meddelte at hun var færdig med Downton Abbey med sæson 6. Det var en af grundene til at man valgte helt at stoppe serien.

- Vi kunne nemt have lavet en sæson syv, men det ville have været en skygge af sig selv uden Maggie, forklarede Gareth Neame til The Sun i december.

SE OGSÅ: Badehotellet-stjerne: Min store kærlighed

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok