Den store bagedyst får en ansigtsløftning

Det hyggelige program får en make-over i næste sæson

Der er gode nyheder til fans af ”Den store bagedyst”. Når det populære program til september løber over skærmen, bliver sæsonen udvidet med et ekstra program og der kommer dermed ni programmer i stedet for otte. Det skriver BT.

LÆS OGSÅ: Trailer: Se de første glimt af Pilou Asbæk i Ben-Hur  

Men det er langt fra den eneste ændring der sker i det nye program. Siden 2012 har ”Den store bagedyst” foregået på herregården Vinderslevholm, hvor et stort telt har været sat op ved siden af hovedbygningen, men det bliver der lavet om på i år.

- Vi skal filme et helt andet sted, end vi har gjort før. Vi plejer at være på et slot i Silkeborg, og nu skal vi være et andet sted i Jylland. Det gør vi for at få nye, flotte billeder og give programmet et nyt udtryk, siger redaktør Søren Olsen til BT.

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen håber på mere House of Cards: De kan bare ringe   

Sidste år kunne seerne ikke undgå at bemærke deltageren Micki Cheng, der med sit sprudlende humør og skønne grin charmerede mange seere, men også var den eneste mand. Det bliver der i år lavet om på, da der er fire mandlige deltagere.

Det er dog ikke alle steder som der bliver lavet om. I den nye sæson kan vi igen opleve Timm Valdimir som vært, mens Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen igen skal bedømme de forhåbentlige lækre kager. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok