banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Harrison Ford har ind til videre haft patent på rollen som Han Solo, men det kommer ikke til at fortsætte.

De kan afløse Harrison Ford som Han Solo

Lucasfilm er på vej med et helt nyt Star Wars-eventyr med en ung Han Solo, der måske også vil være at finde i Star Wars-spinoff'en "Rogue One: A Star Wars Story".

For inkarnerede Star Wars-fans vil Han Solo altid være identisk med skuespilleren Harrison Ford, men de kan godt begynde at forberede sig på et alternativ.

Lucasfilm, der står bag Star Wars-filmene, planlægger en selvstændig film om Han Solo sat i årene før den allerede filmatiserede Star Wars-fortælling. Det betyder, at der skal castes en ung skuespiller til rollen i stedet for den nu 73-årige Harrison Ford.

LÆS OGSÅ: Star Wars-stjerne: Her er min danske kæreste

Ifølge amerikanske Variety er feltet af kandidater barberet ned til 12 navne, hvoraf magasinet har kendskab til de otte, der nu skal evalueres yderligere inden der sættes endeligt navn på, hvilket skulle ske inden for få uger.

LÆS OGSÅ: Interview med Harrison Ford: Jeg ønskede Han Solo død

En tidlig beslutning i forhold til at optagelserne først er planlagt til januar 2017, men det kan skyldes, at man vil have den unge Han Solo med i den anden Star Wars-spinoff, "Rogue One: A Star Wars Story", der får premiere til december i år. I øvrigt med Mads Mikkelsen i en bærende rolle.

De otte kendte bejler af de formodede 12 til Han Solo-rollen er, ifølge Variety:

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Blake Jenner, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Blake Jenner, 23 år. 
Deltog i realityshowet The Glee Project, hvor vinderen fik en rolle i tv-serien Glee. Han trådte ind i serien i 2012. Han kan til næste år opleves i tv-serien Supergirl.

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Dave Franco, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Dave Franco, 30 år
Blandt andet kendt fra tv-serien "Scrubs" og filmen "Now you see me", hvor han spiller Jack Wilder. En rolle han gentager i "Now you see me 2", der får premiere senere i år. 

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Jack Reynor, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Jack Reynor, 23 år.
Kunne i 2014 opleves i "Transformers: Age of Extinction" og er netop nu aktuel med en rolle i biograffilmen Macbeth.

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Emory Cohen, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Emory Cohen, 25 år.
Trådte for alvor ind på filmscenen i "A Place beyond the Pines" i 2012. Kan senere i år ses i det anmelderroste, romantiske drama "Brooklyn".

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Logan Lerman, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Logan Lerman, 23 år.
Kendt fra sin hovedrolle i Percy Jackson-filmene, og rollen som Norman i Brad Pitts krigsdrama Fury fra 2014. 

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Miles Teller, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Miles Teller, 28 år.
Spillede Mr Fantastic/Reed Richards i biograffilmen "Fantastic Four" sidste år, hvor han også gjorde sig bemærket med en rolle i "Insurgent".  

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Scott Eastwood, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Scott Eastwood, 29 år.
Ikke kun kendt for at være søn af Hollywood-legenden Clint Eastwood, men også for en lang række filmroller. Blandt andet "Gran Torino", der havde hans far i hovedrollen, i 2008, og "Texas Chainsaw Massacre 3D" fra 2013. Træder for alvor ind på den store scene, når han til sommer kan opleves i den stjernespækkede "Suicide Squad" med blandt andre Will Smith og Ben Affleck på rollelisten. 

Harrison Ford i rollen som Han Solo i "Star Wars: The Force Awakens" og Ansel Elgort, der måske skal spille den unge udgave af Star Wars-karakteren. Foto: All Over

Ansel Elgort, 21 år.
Ligesom Miles Teller var han Ansel Elgort også på rollelisten i "Insurgent", men er ellers kendt for rollen som Gus i den roste filmatisering af "En flænge i himlen" fra 2014. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok