Dansker spiller sammen med Natalie Portman i ny storfilm

Caspar Phillipson skal spille en yderst ikonisk herre

Da den amerikanske præsident John F. Kennedy blev skudt og dræbt i 1963, blev han en levende legende som der sidenhen er kommet masser af dokumentarer, film og serier om. For tiden er filmen ”Jackie” ved at blive indspillet og her følger man USA's førstedames liv efter mordet på John F. Kennedy. 

LÆS OGSÅ: Julie Zangenberg knaldet af politiet   

Natalie Portman skal spille Jacqueline Kennedy, men ifølge The Washington Post er det danske Caspar Phillpson som skal spille den amerikanske præsident.

Artiklen fortsætter under billedetCaspar Phillipson kan også synge. Her ses han inden en koncert på Landbrughøjskole i 2006. Foto: DR

Der er endnu ikke kommet noget officielt ud, men avisen skriver, at deres kilder bekræfter det er ham. Rollen som John F. Kennedy er ikke stor, da filmen som sagt fokuserer på Jacqueline Kennedys liv efter mordet, men allerede før filmen er kommet ud, har han gjort indtryk på avisen. De roser ham for at ligne den tidligere præsident, noget som mange skuespillere ikke har leveret. De mener sågar, at Caspar Phillipson kunne ligne et medlem af Kennedy-klanen.

LÆS OGSÅ: Janni og Karsten får tv-comeback  

Kaspar Phillipson har spillet med i flere danske film og tv-serier. Sidste år kunne danskerne opleve ham som Morten Stig Christensen i ”Sommeren 92”, i ”Steppeulven” spillede han den kendte digter Halfdan Rasmussen, men han kan også skrive serier som ”Dicte”, ”Broen” og ”Borgen” på sit CV.  

LÆS OGSÅ: Freinds-stjerne og The Office-skuespiller sammen i ny serie    

De senere år har han spillet meget teater i udlandet, hvor han blandt andet har spillet på National Theatre London, Edinburgh Festival Theatre og været med på Republiques verdensturné.  

HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Caspar Phillipson, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok