Filmen "Den danske pige" er blandt de nominerede i kategorien "Årets bedste film".

Claus er med i ‘Den danske pige’: Instruktøren gav mig hovedrolle

Danske Claus Bue kan måske snart prale med, at han har været med i en Oscar-vindende film.

- Det her er jo kronen på værket, er det ikke?

Sådan indleder skuespilleren Claus Bue, da HER&NU ringer ham op. Årsagen til opkaldet er lige til. Claus Bue har en mindre rolle i "Den danske pige", der er blandt de nominerede til "Årets bedste film", når der natten til mandag uddeles de eftertragtede Oscar-statuetter.

LÆS OGSÅ: Eddie Redmayne: - Jeg er forelsket i København

Claus Bue kan skrive "1864", "Forbrydelsen", "Absalons Hemmelighed", "Krøniken", "Rejseholdet" og "Kærlighed ved første hik"-filmene på CV'et, men i "Den danske pige" er det under lidt mere anonyme omstændigheder, at han gør sig gældende i rollen som "Manden i vinduet".

- Jeg nåede dårligt nok selv at lægge mærke til det, da jeg så filmen, men der er en scene i begyndelsen, hvor de har været til fernisering og går ned ad Knabrostræde og støjer. Så bliver vinduet åbnet og en mand råber, at de skal holde mund, så folk kan sove. Det er mig, griner han.

LÆS OGSÅ: X Factor-stjerne vejede 108 kg: Jeg vil ned på 75 igen 

Og så ser man ellers ikke mere til Claus Bue i den film. Selv om rollen ikke er karrierens største, var det alligevel en oplevelse at være en del af en stor Hollywood-produktion med stjerner som Eddie Redmayne og Alicia Vikander i hovedrollerne.

- Selvfølgelig. Det var da sjovt lige at stikke næsen inden for i sådan en stor produktion og hilse på et par Oscar-vindere. Der er jo både instruktøren og Eddie Redmayne, som har vundet før. Det var sjovt, siger han til HER&NU.

- Det var instruktøren selv, der valgte mig til den store hovedrolle, og jeg siger hovedrolle, fordi man kun ser mit hoved. Det var meget rart. Jeg fik også hilst på Eddie Redmayne. Han er en dygtig skuespiller, siger Claus Bue.

LÆS OGSÅ: 10 ting du ikke vidste om Badehotellet

Artiklen fortsætter under billedetClaus Bue måtte en tur til casting hos instruktøren, før han blev valgt. Foto: Bo Nymann

Han tvivler på, at "Den danske pige" vinder prisen for årets bedste film, da den skal duellere med "The Revenant", men så vinder den måske i en af de andre kategorier, som han siger. Claus Bue forventer ikke selv, at han komme til at se særligt meget af showet.

SE GALLERIET: Keld og Hilda viser billeder frem fra mindernes allé 

- Det er jo midt om natten, og jeg skal arbejde næste dag, så det bliver nok lidt sporadisk, hvad jeg skal se. Det bliver lidt genudsendelser og sammendrag. Af en mærkelig grund er jeg ikke blevet inviteret med på den røde løber. Det undrer mig, siger han med et grin og runder af.

- Det er ellers fascinerende, hvor professionelt og koordineret, det bliver lavet.

Husk at du kan se alle vinderne og reaktioner fra Oscar-showet mandag morgen på herognu.dk.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok