banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

Badehotellet-stjerne: Folk vil se noget trygt

Sonja Oppenhagen er ikke i tvivl om, hvorfor seerne er vilde med Badehotellet

Anmeldelserne har været lunke de sidste to sæsoner, men alligevel har tv-serien Badehotellet fået mere end en million danskere til at rykke sammen om tv-skærmen i stuen.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver den nye sæson af Badehotellet 

Solskin, badeferie og Danmark i slutningen af 1920'erne har vist sig at være en populær kombination blandt danskerne, og skuespilleren Sonja Oppenhagen, der spiller spiritisten Lydia Vetterstrøm, har et bud på, hvorfor seerne trofast har fulgt med i to sæsoner.

- Jeg tror, at folk holder meget af at se på noget, der er smukt, noget der ikke er voldeligt, og noget der er lidt hyggeligt. Verden i dag er simpelthen så uhyggelig. Bare se på, hvad der sker i Syrien og resten af verden. Det er så voldsomt. Så vi kan nok godt lide at sidde et øjeblik og se noget, der er trygt, godt og smukt, siger Sonja Oppenhagen.

LÆS OGSÅ: Andreas Bo: Nedtur kurerede min sceneskræk 

Skuespillerinden Bodil Jørgensen, der spiller fru Andersen, har også et bud på, hvorfor anmelderne har været så hårde.

- Det kan nok godt skræmme, at det foregår i en anden tid, og at folk taler højt og skryder. Badehotel-gæsterne er jo et galleri af arketyper, og det kan for nogen måske virke overspillet, men det synes jeg nu ikke, at det er, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ena tilbage i køkkenet: Vild med brunkål  

Forfatterduoen bag serien tror, at folk kan mærke den glade energi, som skuespillerne bringer med sig på settet, når de mange afsnit skal i kassen.

- Vi har det rigtig sjovt med at lave det, og det lyser ud af spillerne, at de har det sjovt. Det kan også være, at det smitter af på publikum, siger forfatteren Hanna Lundblad, der bliver suppleret af sin makker.

- Jeg tror, at der er en lystspils- og ferieoplevelse i serien. Den opleves lystfyldt, selv om der også er alvor i den. Den har en tone, der er mere munter, som man også gerne vil se, så det ikke kun er voldsomme krimier. Men jeg ved det selvfølgelig ikke helt, siger Stig Thorsboe.

Badehotellet vises på TV2 i aften klokken 20:00

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok