James Cameron vil lave en efterfølger til storfilmen Avatar, men hvornår den og yderligere to film kommer, er mere usikkert.

Avatar 2 udskudt på ubestemt tid

James Camerons store planer har lange udsigter

Manden bag storfilm som "Titanic", "Terminator", "Aliens" og "Avatar" har en ambitiøs plan. Han vil lancere ikke bare én efterfølger til succesfilmen Avatar fra 2009. Han ville lave tre.

Alle tre film indspillet samtidig, men med premiere med et års mellemrum.

LÆS OGSÅ: To afsnit tilbage: Derfor stopper "Inspector Lewis"

Muligvis lidt for ambitiøst, for nu er filmprojektet blevet udskudt igen. Denne gang på ubestemt tid.

LÆS OGSÅ: Mere Twilight på vej

I første omgang skulle "Avatar 2" have haft premiere til jul i år, men det blev siden ændret til julen 2017. Nu er den premieredato også sløjfet uden at blive erstattet af en ny.

Artiklen fortsætter under billedetAvatar er den mest indbringende film nogensinde med en global indtjening på 2,8 milliarder dollar. Foto: All Over

Beslutningen kommer uventet, fordi alt tydede på, at produktionen forløb planmæssigt, og at James Cameron var mere end opsat på at levere et visuelt mesterværk, der kunne matche den første film.

- Forventningerne til disse film være meget høj. Særligt Avatar 2, fordi den skal vise, at den første film ikke var en tilfældig succes. Så vi VIL levere, forklarede James Cameron fornyligt.

LÆS OGSÅ: Fox bekræfter: Prison Break vender tilbage - Her er hvad der venter

Og måske er det ambitionsniveauet, der betyder forsinkelser. Der er i hvert fald fra start givet lang snor til filmskaberen. Nøjagtigt som med den oprindelige Avatar-film. Her var filmen allerede i støbeskeen i 1994, men James Cameron følte ikke, at computerteknik og filmudstyr var godt nok til at skabe den film, som han drømte om.

Arbejdet kom derfor først for alvor igang i slutningen af 2005.

LÆS OGSÅ: Birgitte Hjort: Sådan fik jeg rollen i Vinyl

Hos 20th Century Fox er man tilsyneladende klar til at væbne sig med tålmodighed.

- Cameron arbejder i sit eget tempo, lød det således med ro i stemmen fra 20th Century Fox-chef Jim Gianopulos sidste sommer, da filmen blev udskudt et år.

LÆS OGSÅ: Hun lægger dansk stemme til Violetta: Unge piger kimede mig ned

Han afslørede samtidig med begejstring, hvad han havde set af planerne, da han besøgte Camerons kontor nogle måneder forinden.

- Det er et lokale ... dækket fra loft til gulv med tegninger, karakterer, verdener, scener. Det er det mest fantastiske og overvældende man kan forestille sig. Hans udfordring bliver, at få samlet det hele i en film.

Nu har han så umiddelbart fået endnu mere tid til det ...

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok