banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER
Matthew Perry, som han ser ud i dag.

Ærlig Matthew Perry: Var så påvirket at jeg har glemt tre år af 'Friends'

Den muntre Chandler Bing kæmpede med alkoholproblemer, imens serien blev filmet. I et nyligt interview afslørede han, hvor slemt det faktisk stod til.

Hvis man er i tvivl om, hvad alkohol og stoffer kan gøre ved en, så brug 'Friends'-stjernen Matthew Perry som eksempel.

Han slog igennem i rollen som den sjove Chandler Bing, men uden for tv-studiet tog alkoholen mere og mere over. Det har han tidligere fortalt om, ligesom han åbent har forklaret, at han ad flere omgange måtte søge hjælp på en afvænningsklinik.

Men hvor slemt det vitterligt stod til, afslørede han i et interview med BBC Radio 2, hvor værten Chris Evans ville vide, hvilket afsnit af den populære serie Matthew Perry var mindst stolt af.

- Jeg tror, svaret er, at jeg ikke husker tre år af serien, så ingen af dem. Jeg havde nogle problemer på det tidspunkt. Så et sted mellem sæson tre og sæson seks, lød svaret fra Matthew Perry.

LÆS OGSÅ: Efter terrorangreb: Se scenen der blev klippet ud af "Friends"

Udover alkohol havde han også et overforbrug af receptpligtig medicin, og imens serien stod på, måtte han lade sig indlægge på en afvænningsklinik i 1997 og igen i 2001.

I dag har han fået styr på sit liv, men årene som alkoholiker har alligevel fungeret som en løftet pegefinger, som han forsøger at vende til noget positivt.

- Jeg har haft mine dele af op- og nedture i livet og fået en masse vidunderlig anerkendelse. Men det bedste for mig er, at hvis en alkoholiker kommer hen til mig og spørger, om jeg vil hjælpe med at blive alkoholen kvit, så vil jeg sige ’Ja, jeg ved, hvordan vi gør’, har han tidligere sagt til Hollywood Reporter.

LÆS OGSÅ: Øv: Første ’Friends’-stjerne melder fra til genforening

Snart samles alle stjernerne fra 'Friends' på nær Matthew Perry til et hyldestprogram for for seriens skaber James Burrows. Men selv om han er forhindret i at deltage, afviser Perry ikke, at man engang i fremtiden vil se skuespillerne i et decideret 'Friends'-comeback - hvis rammerne er de rigtige.

- Jeg tror, at vi vil være positive over for at lave en slags tv-special, men jeg ved ikke med en decideret film. Det er svært, fordi vi sluttede så succesfuldt af, at vi ikke vil ødelægge det. Så det skal gennemtænkes nøje, lød det fra Matthew Perry til BBC Radio 2. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok