Annette Heick raskmeldt få timer før Melodi Grand Prix: Jeg er klar

Melodi Grand Prix-værten er sluppet af med sin "mande-influenza"

Det meste af ugen har Annette Heick ligget under dynen på et hotel i Horsens. En influenza havde nedlagt sangeren, der i aften skal være vært på Melodi Grand Prix sammen med sin mor, Hilda, og Jacob Riising.

- Jeg har haft en af de helt hårde influenzaer. Jeg brækkede mig, jeg havde høj feber og kunne ikke gå, sagde Anette, da værts-trekløveret lørdag eftermiddag inviterede HER&NU indenfor i Forum Horsens.

LÆS OGSÅ: DR afslører drastisk ændring i Melodi Grand Prix'et

Bare få timer før udsendelsen blev hun meldt helt klar til showet, der skal finde Danmarks repræsentant til Eurovision Song Contest i maj.

Fredag gennemførte hun også generalprøven på trods af influenzaen på det tidspunkt endnu ikke helt havde sluppet sit tag.

- Jeg er bestemt på højkant. I går var jeg stadig lidt svimmel. Jeg har stadig en gammel gravhunds-hoste, men jeg klarer mig. Prøven i går gik fint. Det gør en lidt urolig når går godt. Så kan det kun gå ned ad bakke, griner Annette, der er blevet passet godt på af sin mor. 

LÆS OGSÅ: Sophias krise inden Melodi Grand Prix: På antibiotika og opiumsdråber

Jacob Riising har også gjort hvad han kunne for at få hende til at føle sig godt tilpas.

- Jeg tilbød hende mit karbad. Men det var kun for at se hende nøgen, joker han.

LÆS OGSÅ: Stjerne i Kina - men kun få tror på Veronica i aften

I modsætning til Annette har Jacob ikke fået sin mor med til Horsens. Hende lærte seerne ellers at kende gennem "Riising og mor", hvor de rejste jorden rundt og udfordrede hinanden.

- Nej, min mor er her ikke i aften. Hun er ikke blevet inviteret, afslører han over for HER&NU.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok