Fridag med farmand - og smøg

Prins Joachim havde forleden en hyggedag med sine ældste sønner

Prins Nikolai er i den grad skudt i vejret. Det kunne man se, da han sidste mandag gik gennem Borgergade med sin far, prins Joachim, og lillebror, prins Felix. 

Den 16-årige prins er snart lige så høj som sin far, der er et af kongehusets højeste medlemmer med sine 188 centimeter. Nikolai havde været på familieweekend fra Herlufsholm og skulle først ud på aftenen være tilbage på kostskolen.  

LÆS OGSÅ: Hårdtslående Felix går til boksning

Artiklen fortsætter under billedetPrins Felix og prins Nikolai ventede pænt foran Café Victor, mens prins Joachim gik gennem svingdøren for at bestille bord. Der er rygning forbudt på caféen, men i stedet for at skodde cigaretten bad Joachim sin ældste søn om at holde den. Foto: Uffe Kongsted

Så da Felix var færdig med dagens undervisning på Krebs' Skole på Østerbro, hentede han og Joachim ham i familiens store Volvo for at spise en fælles frokost på Café Victor midt i København. 

LÆS OGSÅ: Børnefri påske for Alexandra 

Artiklen fortsætter under billedetDet var ikke let for prins ­Joachim at gennemskue de nye københavnske parkeringsautomater. Den ­skulle have en særlig områdekode og en ­indtastning af ­bilens registreringsnummer, før billetten kunne udstedes. Heldigvis kendte ­Felix alt til systemet og kunne hjælpe med hurtigt at få maskinen til at aflevere en billet. Foto: Uffe Kongsted

At frokosten var noget impulsiv, blev understreget, da Joachim stak hovedet ind på caféen og spurgte, om der overhovedet var mulighed for at få et bord til tre. Det bekræftede tjeneren. Inden de kongelige kunne gå til bords, skulle de dog lige forbi juveler Hvelplund i Østergade for at indlevere noget.

LÆS OGSÅ: Ærlig Alexandra: Jeg har ingen kæreste 

Artiklen fortsætter under billedetPrinsesse Marie har en del smykker fra Christine ­Hvelplund, der også er en af kronprinsesse Marys favoritter. Foto: Uffe Kongsted

Da det lille ærinde var løbet, ventede der til gengæld også Joachim, Felix og Nikolai en god frokost på instedet.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok