Prins Henrik smækker med døren: Jeg er vred

Ifølge kilder insisterede prins Henrik på, at dronning Margrethe brugte sin nytårstale på at annoncere hans bitre farvel til det officielle Danmark

Det er kun to måneder siden, han senest brokkede sig højlydt over ikke at være konge af Danmark. Men nu har den 81-årige prins Henrik åbenbart fuldstændig opgivet denne tanke. Samtidig dropper han alle pligter, og højst utraditionelt har han valgt at lade sig pensionere fra livet som prinsgemal.

LÆS OGSÅ: Trods pension: Henrik beholder sit hof 

Ifølge kilder insisterede han på, at dronning Margrethe brugte sin nytårstale på at annoncere hans bitre farvel til det officielle Danmark. Alene det faktum at bringe en nyhed i talen, som er hele Danmarks samlingspunkt nytårsaften, er højst usædvanligt. Som kutyme er talen mere et tilbageblik over året, der gik.

Artiklen fortsætter under billedetDronningen var tydeligt nervøs over at viderebringe den bizarre nyhed om sin mands pension i nytårstalen. Foto: Polfoto

Selve budskabet om hendes mands nye status var Dronningen efter sigende så nervøs for at bringe, at hun kom til at springe et ark i nytårstalen over. Højst overraskende nævnte hun heller ikke sin egen 75-års fødselsdag med ét ord, men takkede blot for al den "varme og venlighed", den kongelige familie har modtaget. 

LÆS OGSÅ: Henriks fede ferieliv

Det var jo som bekendt også i forbindelse med fødselsdagen, at offentligheden for alvor fik et indblik i prins Henriks svære situation. Han meldte først afbud til de mange fester og arrangementer i forbindelse med Dronningens fødselsdag for siden at rejse til Venedig, inden alle fødselsdagsgæsterne havde nået at forlade slottet.

I et interview med den franske avis Le Figaro lagde prins Henrik i oktober ikke skjul på, at han fortsat er rasende over at være blevet forbigået som konge.

LÆS OGSÅ: Prinsesse risikerer 8 års fængsel 

- Det gør mig vred, at jeg bliver udsat for diskrimination, slog han fast. Og vreden er åbenbart ikke blevet mindre i de 44 år, Margrethe har været dronning. Men nu har prins Henrik fået nok og smækker eftertrykkeligt med døren.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok