Martin Jørgensen helt ude af prinsernes liv

Martin Jørgensen

Martin Jørgensen helt ude af prinsernes liv

Martin Jørgensens sidste bånd til Nikolai og Felix er væk.

Efter i mange år at have været blandt prinserne Felix og Nikolais nærmeste omsorgspersoner, er de sidste bånd til Martin Jørgensen nu blevet klippet. HER&NU kan nemlig afsløre, at det ikke længere er Alexandras eksmand, der lægger navn til de to prinsers mobilnumre.

Mens Martin og Alex stadig var gift, var deres numre registreret i Martins navn, og da forholdet kuldsejlede, rykkede de to telefonnumre med til Martins nye adresse i Valby, hvor han ifølge folkeregistret bor i sin fars ejendom. Men nu står de ikke længere i Martins navn, viser en søgning.

LÆS OGSÅ: Prins Felix dropper Martin

Selv om 38-årige Martin Jørgensen aldrig har haft kontakt til sin egen datter, Emilie, påtog han sig rollen som papfar til de to prinser, da han i 2007 blev gift med Alex. Det var som regel ham, der kørte dem i skole og i det hele taget håndterede meget omkring deres hverdag.

Efter skilsmissen fortalte Alex i et interview, at Martin ikke længere ser Felix, 14, og Nikolai, 17.

- Det er noget, jeg ikke tror, de har lyst til, sagde hun blandt andet.

Båndene mellem prinserne og Martin var så tætte, at Nikolai på de sociale medier kaldte sig selv for Jørgensen til efternavn efter papfaderen.

LÆS OGSÅ: Modebevidste Mary: Print-prinsessen

Efter Alexandras interview i BT udtalte Martin sig om bruddet med Alex' sønner.

- Jeg ser dem desværre ikke længere, og det er jeg rigtig ked af. Det er synd for børnene, at det skal være sådan. Jeg betragter dem jo stadig som mine egne sønner, sagde han til BT.

Nu har han ikke engang ansvaret for deres telefonnumre.

LÆS OGSÅ: Martin må ikke se Nikolai og Felix: Jeg savner mine drenge

Martin Jørgensen og Alexandra gik fra hinanden i september 2015, og han danner i dag par med arkitekt og tv-vært Eva Harlou.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder om de kendte og kongelige. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok