Marie ville ikke være kongelig: Pludselig havde alle en mening om mig

De mange historier om Marie Cavallier fik hende til at overveje, om hun overhovedet ville være prinsesse.

Da den smukke unge franske kvinde Marie Cavallier i 2006 fortalte pressen om sin forelskelse i prins Joachim, fik den danske presse travlt med at give danskerne alle detaljerne om kvinden, der kunne ende med at blive Danmarks næste prinsesse. Men for den nuværende prinsesse Marie var det ikke altid lige nemt at se sig selv i masser af artikler, hvor hun blev beskrevet på alle måder - fra de helt rosenrøde artikler til de mere negative artikler om, at hun blot var en lykkeridder.

LÆS OGSÅ: Erotisk hobby: Henriks frække kunst 

Det fortæller prinsessen i et interview med Jyllands-Posten.    

- Jeg var slet ikke forberedt på, at sagen også kunne vendes til at være negativ. Og at der ville komme nogle dumme artikler ud af det. Det var i høj grad det, der fik mig i gang med at overveje, hvorvidt det ville være det hele værd. Jeg havde jo et godt liv. Det var ikke, fordi jeg havde brug for en prins fra Danmark til at redde mig, siger prinsesse Marie.

LÆS OGSÅ: Nu kan du se skandale-filmen om Mary på dansk tv  

Marie var vokset op med masser af frihed og muligheden for at gøre hvad hun ville. Derfor var det svært for hende, at hun ikke længere kunne gå uden for en dør, uden der stod presse parat til at dokumenterer hendes mindste skridt.

- Jeg havde været vant til at klare mig selv i mange år, og det føltes overvældende, at alle åbenbart pludselig havde en mening om mig. Der var ingen tvivl i mit hjerte om, at jeg elskede ham, men jeg havde mit liv, som jeg var glad for, og jeg havde min stolthed. Jeg var simpelthen ikke sikker på, om jeg var klar til at blive gift og påtage mig det ansvar, det ville være at blive en del af kongefamilien, siger prinsessen til Jyllands-Posten.

Kærligheden endte heldigvis med at vinde og den 24. maj 2008 kunne Marie Cavallier sige farvel til sit efternavn og goddag til sit nye liv som prinsesse. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok