Det danske vintervejr passer prins Henrik dårligt, og han har nu indledt 2016 under langt varmere himmelstrøg.

Henriks fede ferieliv

Prinsgemalen har startet sin pensionisttilværelse med en solferie

Prinsgemalen fik lynhurtigt hængt nytårstaflets kjolesæt i skabet og fyldt kufferten med shorts og hawaiiskjorter, for allerede dagen efter begyndte han sin pensionisttilværelse med en rejse ned til varmen.

Dronningens 81-årige gemal elsker at opholde sig i Østen, hvor han mange steder kan færdes anonymt og slappe totalt af og te sig som han vil, og han nyder at få sol på maven og efterfølgende hoppe en tur i de afsvalende bølger.

LÆS OGSÅ: Astrolog om Dronningens 2016: Skandaler, kritik, kriser og sygdom

Henrik har, siden han blev den ene halvdel af Regentparret i 1972, haft en masse officielle pligter i januar, som har været den måned, det har været sværest for den solhungrende prins at komme igennem.

LÆS OGSÅ: Prins Henrik til vennerne: Jeg fortryder intet

Han har aldrig lagt skjul på, at klimaet i Danmark ikke bekommer ham vel i de mørke, kolde måneder, og at han smuttede dagen efter sin pensionering tyder på, at han fremover vil benytte sin nye frihed til at tilbringe mere tid under sydlige himmelstrøg.

Artiklen fortsætter under billedetPrins Henrik har før luftet sine shorts under sydens sol, når vinterkulden har sat ind i Danmark. Her under en tur til Tanzania i 2008. Foto: Michael Stub

Turen til Østen er dog i denne omgang af kortere varighed. Prinsgemalen er kun bortrejst i en uges tid og vender allerede tilbage til Fredensborg Slot på søndag. Så er det slut med hawaiiskjorterne.  

LÆS OGSÅ: Henriks kronebil på afveje: Pikant parkering

Til gengæld kan han iføre sig sit jagtskrud med farvestrålende uldne hoser, for den 14. januar har han indbudt vennerne til kongejagt i Grib Skov.

Prins Henrik er tilbage i Danmark på søndag og er i næste uge vært for en kongejagt i Grib Skov. Foto: Uffe Kongsted

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok