Frederiks travle sportsår: Royal actionman

2015 blev et år, hvor kronprins Frederik igen fik vist, at han er mand for en fysisk udfordring

Kronprinsen brugte det forgangne på at udfordre og presse sig selv til det yderste på et hav af forskelligemåder. Nogle af opgaverne var dog mere tilbagelænede.

Helt på toppen
I mere end 18 timer knoklede Frederik på med alverdens udfordringer, da han i slutningen af august havde afsat en weekend til at deltage i løbet "Yeti Adventure Challenge", der blev afholdt i Silkeborg. I løbet af de mange timer blev kronprinsen udsat for lidt af hvert. Udover løb, svømning og cykling rapellede kronprinsen sig ned fra en 45 meter høj bygning. Han prøvede også kræfter med svømning, kajakroning, orienteringsløb og paddleboard. Så det var en meget træt kronprins, der sammen med sit hold "Citius Altius Fortius" droppede den sidste post i det store løb. Dermed måtte trioen - trods den imponerende indsats - tage til takke med en femteplads.

Artiklen fortsætter under billedet Foto: René Schütze

Den sporstglade prins benyttede lejligheden til selv at prøve kræfter med sten og kost, da han i november skød EM i curling i gang i Esbjerg. Til publikums store begejstring sendte Frederik selv den første sten af sted. Den landede tæt på perfekt i nærheden af centrum, og Kronprinsen afslørede da også, at han havde øvet sig på forhånd.

LÆS OGSÅ: Frederik og Mary hastede til Fredensborg: Krisemøde

- Ja, jeg har fået trænet - og fået nye køller. De er gode. Jeg har det generelt godt med golf, ellers ville jeg ikke stille op her, sagde han til HER&NU efter dagens udskejelser på banen. 

Artiklen fortsætter under billedetFoto: Niels Henrik Dam

Der var også action på drengen, da Kronprinsen spillede med i golfturneringen Made in Denmark, der blev afholdt i Himmerland i august. Frederik lagde ud med et forrygende slag, der vakte jubel blandt tilskuerne. Desværre var heldet ikke med prinsen resten af dagen, så han kom ikke på sejrsskamlen. Til gengæld var det tydeligt, at han havde øvet sig, for hans resultat var væsentligt bedre end året før.

LÆS OGSÅ: Astrolog: Dronningens 2016: Skandaler, kritik, kriser og sygdom

Artiklen fortsætter under billedetFoto: Uffe Kongsted

Frederik skød for alvor sit vilde sportsår i gang i marts, da han for fjerde gang gennemførte det svenske skiløb Vasaløbet. Det kræver, at man tilbagelægger 90 kilometer på langrendsski. Det klarede han på seks timer og 54 minutter. Op til skiløbet havde tronarvingen været opfindsom og trænet på rulleski i mangel af sne på de danske veje.

LÆS OGSÅ: Prins William og prins Harry: Far er pinlig

Artiklen fortsætter under billedetFoto: Scanpix

Sverige var også destinationen, da Frederik i juli gennemførte løbet Vansbrosimningen, der kræver, at man svømmer tre kilometer i en elv, hvoraf de to af dem er med strømmen og den sidste imod. Den tidligere frømand klarede strabadserne på tre kvarter og kom glad i mål.

Artiklen fortsætter under billedetFoto: Scanpix

Frederik slog to fluer med et smæk, da han i sommer skulle til Sverige for at deltage i prins Carl Philips bryllup med Sofia. Natten før den store dag gennemførte han nemlig det svenske cykelløb Vättern Rundt. Den danske kronprins tilbagelagde de 300 kilometer på jernhesten på ni timer og 22 minutter og trillede i mål lidt i fem om morgenen.

Foto: Scanpix

I september blev fire af Kronprinsens hårde sportspræstationer belønnet, da han blev indehaver af det eftertragtede diplom for gennemførelse af en "Svensk Klassiker". Frederik fik overrakt diplomet, umiddelbart efter han havde løbet 30 kilometer i ujævt terræn i Lidingöloppet på to timer og 49 minutter.

LÆS OGSÅ: Marys stedmors hårde jul: Kvæstet og alene

For at klare manddomsprøven "en svensk klassiker" skal man i løbet af 12 måneder gennemføre fire forskellige løb: 90 kilometer langrend på ski, 300 kilometer på cykel, 30 kilometers løb i ujævnt terræn og endelig svømme tre km i en elv, hvilket altså altsammen lykkedes for den sportsglade prins.

Foto: Scanpix

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok