Frederik vild med Wozniacki: Hun er en flot pige

Den danske kronprins er begejstret over valget af den danske tennisdarling til fanebærer ved OL i Rio.

Der herskede ingen tvivl om, at Frederik var ovenud tilfreds med valget af fanebærer ved OL i Rio 2016. Danmarks tennis-darling Caroline Wozniacki (nr. 17 på verdensranglisten) fik den store ære, og flagstangen blev fredag overrakt til hende af kronprinsen i Festsalen på Københavns Rådhus. 

LÆS OGSÅ: Se kravene til kronprinsparrets nye kok

- Det er et fremragende valg med Caroline Wozniacki. Hun er en flot pige og den bedste OL-ambassadør, vi har lige nu. Tennis er en stor sport på verdensplan, og så gør det jo ikke noget, at Caroline også er en rigtig god veninde til tennisstjernen Serena Williams, sagde Frederik med et glimt i øjet og tænkte sikkert her på al den omtale, Danmark vil kunne indkassere.

SE BILLEDERNE: Caroline Wozniacki som covermodel

Som medlem af den internationale olympiske komité ser Frederik frem til at være på plads som tilskuer, når det hele går løs til august.

- At opleve kampene for guld til Danmark - det glæder jeg mig virkelig meget til, fortsatte han.

Artiklen fortsætter under billedetHåndboldspilleren Pernille Holmsgaard var model, da kollektionen fra Bestseller skulle præsenteres. Foto: Sisse Stroyer

Ved samme lejlighed præsenterede tøjproducenten Bestseller de danske ­atleters tøjkollektion. Der ­er tale om tøj til parade, ­receptioner og fritid. ­Kollektionen består af 50 dele til såvel damerne som herrerne.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok