Gerne billeder, men ingen spørgsmål lød beskeden til de journalister, der var mødt frem i Herning til DRs Sportsgalla.

Efter sidste års bro-skandale: Kronprinsen klapper i

Normalt stiller kronprins Frederik villigt op og besvarer journalisternes spørgsmål, men her et år efter 'Brogate' var munden lukket, da han ankom til DRs Sportsgalla.

Ingen spørgsmål!

Da Kronprinsen sidste år var til DRs sportsgalla i Herning skabte det et gevaldigt postyr. For i modsætning til en del af de andre gæster, der sad fast på den forkerte side af den stormlukkede Storebæltsbro, ankom Kronprinsen kun lidt forsinket til Messecenter Herning.

- Vi nåede det lige et minut i lukketid, sagde Kronprinsen sidste år til HER&NU, men det var som bekendt ikke helt korrekt.

LÆS OGSÅ: Kronprinsens livvagt tager straffen for tur over lukket Storebæltsbro

Måske var Kronprinsen nervøs for, om der i år skulle komme et par spørgsmål til ”Brogate”. I hvert fald ventede der en noget udsædvanlig besked til pressen til dette års Sportsgalla i Herning.

”Kronprinsen vil være tilgængelig for fotografering ind til middagen. Der vil ikke være interview-mulighed”, stod der på en lille seddel, som alle pressefolk fik ved ankomsten til Messecenter Herning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er helt nye toner fra den sportsinteresserede Frederik, der de foregående år ganske veloplagt har svaret på spørgsmål fra journalisterne.

Kronprinsen nåede dog lige at fortælle, at han glæder sig til at tage et langrendsmaraton til marts, inden han gik ind til middagen og showet.

LÆS OGSÅ: Kronprinsen: Jeg savnede min mors kærlighed

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok