Det bliver igen i år muligt at se kongeskibet lægge til rundt om i Danmark, når dronning Margrethe drager på sommertogt.

Dronningens sommertogter på plads

Sommertogtet starter på Lolland og laver afstikker til Færøerne inden turen går hjem til Danmark igen

Til sommer skal der atter vind i de kongelige sejl, når Hendes Majestæt Dronningen gennemfører to sommertogter.

Nu er planen for den royale færd blevet offentliggjort, og turen går vidt omkring.

LÆS OGSÅ: TV: Henrik hyldet som en rockstjerne

Det første sommertogt starter i Lolland Kommune, hvor dronning Margrethe vil være den 1. og 2 juni. Det skriver Kongehusets hjemmeside.

Derefter går turen til Varde, hvor Dronningen vil være den 3. og 4. juni.

LÆS OGSÅ: TV: Mojn, Margrethe!

Men så forlader Dronningen Danmark og sætter kursen langt mod nordvest. Kongeskibet Dannebrog skal nemlig hele vejen til Færøerne.

Efter planen kan det smukke skib kaste anker den 13. juni, hvor det vil ligge til kajs helt til den 16. juni.

SE BILLEDERNE: Regentparrets sommertogt 2015

Herefter holder Hendes Majestæt Dronningen en lille pause fra farvandene, for det er nemlig først den 5. september, at dronning Margrethe atter tager plads på Kongeskibet.

Fra den 5. til den 6. september vil Dronningen besøge i Odsherred Kommune. Dagen efter gælder det Favrskov Kommune, mens indbyggerne på Langeland kan glæde sig til royalt besøg den 8. og 9. september.

Helt præcist hvor Kongeskibet lægger til kaj bliver offentliggjort senere. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok