Det var dette syn, der mødte borgerne i Aarhus.

Derfor holdt prins Henriks bil foran swingerklub

Afviser alle rygter om swinger-besøg.

Hvad lavede prins Henriks letgenkendelige Bentley med nummerpladen ’Krone 121’ foran swingerklubben ’G Club’ i Aarhus?

Siden HER&NU tirsdag kunne bringe billedet fra Paradisgade, har spørgsmålet rumsteret, men at der skulle være tale om et pikant besøg fra Prinsgemalen afvises nu pure af Kongehuset.

- Det er korrekt, at Krone 121 den 23. december sidst på eftermiddagen holdt kortvarigt parkeret i Paradisgade, mens chaufføren fulgte Prinsgemalen ind i biografen Øst for Paradis, hvor Prinsgemalen sammen med private venner så filmen Macbeth, oplyser Kongehusets kommunikationsafdeling til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Henriks kronebil på afveje: Pikant parkering

Et øjenvidne fortæller, at vedkommende så chaufføren træde ud fra ’G Club’ og køre væk fra stedet.

Også det afvises af Kongehuset.

- Det er simpelthen ikke korrekt, lyder det korte svar.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Swingerklub kunne redde Martin og Alexandra

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok