Dennis Knudsen: Sådan har Alexandra det efter bruddet

Selvom skilsmissen fra Martin Jørgensen var hård for Alexandra, har den måske gjort noget godt på den lange bane, lyder det fra Dennis Knudsen

I september meddelte grevinde Alexandra, at hun og Martin Jørgensen skulle skilles efter otte års ægteskab, fordi hun "kunne ikke se os have en fremtid sammen", og fordi de "ikke har de samme værdier længere".

LÆS OGSÅ: Marys vilde liv i de australske ugeblade: Dronning og gravid

Ifølge grevinden var beslutningen hendes, og den havde ikke været nem, men efter et par hårde måneder skulle hun nu ifølge vennen Dennis Knudsen være ved at få smilet tilbage igen, fortæller han til BT.

- Hun er ved at være ude på den anden side. Hun blomstrer, har fået et dejligt og glad liv tilbage, siger kendisfrisøren i interviewet med avisen, men understreger samtidig:

- Der er ingen tvivl om, at dét, hun har været igennem, har været så voldsomt, at man kun kan sætte sig ind i det, hvis man har prøvet det samme, siger han til BT.

LÆS OGSÅ: William og Harry: Far er pinlig

Artiklen fortsætter under billedetDennis Knudsen har været venner med Alexandra i mange år. Foto: Lars E. Andreasen

Da den 51-årige Hongkong-fødte grevinde annoncerede bruddet fra sin 37-årige fotografmand, understregede hun, at hun ville blive boende i Danmark i Østerbro-villaen sammen med sønnerne prins Nikolai på 16 år og 13-årige prins Felix, som hun fik under ægteskabet med prins Joachim.

LÆS OGSÅ: Marys stedmors hårde jul: Kvæstet og alene

Ifølge Dennis Knudsen funderer grevinden i øjeblikket over, hvordan hun kommer bedst videre.

- Jeg ved, at Alexandra har gjort sig mange og store overvejelser om, hvad hun fremover vil bruge sit liv på, og om hvordan hun vil videre med det efter skilsmissen, siger han i BT-interviewet.

- En skilsmisse knækker ikke Alexandra - det er helt sikkert. Hun kommer ud på den anden side igen. Og måske har skilsmissen gjort en masse godt for hende på den lange bane, lyder det fra ham til avisen.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok