Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen er blevet et økonomisk mellemværende mindre.

Alexandra og Martin sælger ud i Alanya

Mens grevinde Alexandra og Martin Jørgensen allerede i efteråret meddelte at de gået fra hinanden, så er det økonomiske mellemliggende endnu langt fra på plads

Da grevinde Alexandra i september meddelte, at hun skulle skilles fra Martin Jørgensen var det samtidig startskuddet på en større økonomisk udredning, der blandt andet involverede flere ejendomme købt i fællesskab.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen: Sådan har Alexandra det efter bruddet

Nu ser det dog ud til, at de på den konto er blevet et hovedbrud færre. Ifølge Se og Hør er parret sluppet af med den ene af de to ferieboliger, som de har i Alanya i Tyrkiet. Det er ligeledes blevet bekræftet af en kilde tæt på det eksklusive Oasis Club 1, over for Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Derfor får Alexandra et nyt våbenskjold

Det 390 kvadratmeter store hus i ferieparadiset erhvervede de sig i 2012 sammen med vennen Steen Christensen. Ifølge Se og Hør for en pris af 4,7 millioner kroner. Samtidig satte de et andet og mindre hus i området til salg. Det er dog endnu ikke solgt, men skulle dog, ifølge Ekstra Bladet, være lejet ud.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok