Wow! Lukas Graham laver vild cover-version af Adeles ”Hello”

Lige som man troede bandet ikke kunne imponere mere, hiver de endnu en fantastisk præstation ud af ærmet

Siden bandet Lukas Graham udgav singlen ”7 Years” i udlandet, har de ikke set sig tilbage. De har optrådt i flere af de store talkshows i USA og lige for tiden har de en femteplads på den vigtige Billboard Hot 100-liste og en førsteplads på den engelske hitliste.

LÆS OGSÅ: D-A-D klar til Grøn Koncert   

Med al den succes har bandet været inde på den store britiske radiostation Capital FM, hvor de har optrådt live med flere af deres numre. Men selvom deres egne sange blev spillet til perfektion, er det covernummeret af Adeles monsterhit ”Hello” som får hårene til at rejse sig på armene.

LÆS OGSÅ: Efter Lukas Grahams succes: Nu kommer cover-versionerne af deres hits  

Adele er indehaver af en yderst imponerende vokal, men 27-årige Lukas Graham Forchhammers stemme er nu heller ikke sådan at kimse ad.

- Lukas Graham gav os kuldegysninger i hele kroppen. De ramte fuldstændigt plet med 'Hello'. Den er virkelig SÅ god. Vi kan ikke komme os over Lukas' fantastiske vokal. Hvem havde regnet med, at en dansk mand kunne synge lige så godt som Adele, skriver radiostationen om bandets præstation.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok