Lukas Graham vader i succes i USA, hvor hans store nordamerikanske turné netop er skudt igang.

Vanvittige Lukas Graham tangerer USA-rekord fra 1961

Nu mangler Lukas Graham kun at vippe Rihanna af pinden.

Det danske band Lukas Graham kan nærmest gå på vandet for tiden.

Med hitsinglen "7 Years" er de unge, danske gutter stødt kravlet op ad hitlisten i USA, så man nu indtager andenpladsen på Billboard Hot 100, der viser de aktuelt 100 mest populære sange i hele USA.

LÆS OGSÅ: Wow! Lukas Graham laver vild cover-version af Adeles ”Hello”

For at sætte det i perspektiv opnåede Aqua kun en syvendeplads med "Barbie Girl". Og der er faktisk tale om en tangering af den danske rekord på verdens vigtigste musikliste.

Det er ganske vist aldrig lykkedes for en dansker at erobre førstepladsen, men vi skal helt tilbage til 1961 for at finde en dansker så højt placeret som Lukas Graham. Dengang var det Jørgen Ingmann, der indtog andenpladsen med "Apache". Der er blot fire danske singler, som til dato har formået at erobre en plads i top-10.

LÆS OGSÅ: Lukas Graham skriver britisk musikhistorie

Udover de allerede nævnte præsterede Bent Fabricius-Bjerre en syvendeplads med "Alley Cat".

Billboards Hot 100 medregner både salg, streaming og radioafspilninger.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok