Trine Dyrholm havde taget Marie Bach Hansen, der også spiller med i Arvingerne, med i Imperial.

Trine Dyrholm: Ikke tid til at slappe af

Danskerne kan se frem til meget mere Trine Dyrholm i den kommende tid.

Den folkekære skuespiller, Trine Dyrholm, hviler ikke på laurbærrene.

Det er ikke mere end to uger siden, at hun vandt den fornemme Sølvbjørn ved filmfestivalen i Berlin for sin præstation i Thomas Vinterbergs "Kollektivet".

LÆS OGSÅ: TV: Danske kendte afslører deres vildeste politioplevelser

Men danskerne kan se frem til meget mere Trine Dyrholm. Det fortalte hun, da HER&NU mødte hende på den røde løber ved gallapremieren for filmen "Flaskepost fra P".

- Lige nu går tiden med at lave "Arvingerne 3" sammen med Marie Bach Hansen, Carsten Bjørnlund, Mikkel Boe Følsgaard og dem alle sammen.

- Og så laver jeg en film med Nikolaj Lie Kaas, der kommer ud næste år, som hedder "Du forsvinder", sagde hun og tilføjede:

- Så det bliver ikke til meget afslapning lige nu.

Artiklen fortsætter under billedetDe tre hovedroller Nikolaj Lie Kaas, Pål Sverre Hagen og Fares Fares. Foto: Sisse Stroyer

LÆS OGSÅ: Amanda fra "Sjit Happens" er med i Flaskepost fra P

Trine Dyrholm mødte op for at se Nikolaj Lie Kaas' nye film "Flaskepost fra P", og hun havde kun én frygt inden, hun gik ind i salen.

- Jeg håber ikke at blive alt for bange. Mine fingre ryger op til ørerne, hvis det er for uhyggelig musik, fortalte hun.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok