banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

Thomas Bo Larsens vilde tid som politibetjent: Biljagter og lig

Bedrag-stjernen blev føl hos Helsingør Politi for at blive klædt på til rollen som politimanden Mads Justesen

For Thomas Bo Larsen var det en noget barsk omgang at forberede sig til rollen i DR-serien "Bedrag". For det at komme fra de halvkriminelle bryske mænd, Thomas Bo Larsen normalt excellerer i, til at spille politimanden Mads Justesen, krævede en del.

LÆS OGSÅ: Interview med Bedrag-stjernen Thomas Hwan: Bonderøvens gennembrud

- Jeg har jo altid siddet på bagsædet af politibilen i de roller, jeg har spillet de sidste 25 år. Så da Per Fly (seriens hovedinstruktør, red.) gav mig rollen, havde jeg et ultimatum. Jeg ville på politiskolen og starte helt forfra. Det fik jeg så ikke lov til! I stedet kom jeg i lære hos indsatslederen hos Helsingør Politi i 14 dage, hvor jeg mødte klokken syv om morgenen og var med hele dagen. Nogle gange også om natten, fortæller Thomas.

Han fik da også virkelig at føle, hvad det vil sige at være betjent.

Artiklen fortsætter under billedet- Det er interessant at arbejde så lang tid med en rolle. Så mit hoved ligger begravet i serien, siger Thomas Bo Larsen, der sammen med Thomas Kwan og de andre medvirkende lige nu er i gang med at indspille anden sæson af "Bedrag". Foto: DR

- Første dag kom vi ud til en død mand, der lå på jorden, så jeg blev revet igennem allerede fra start. Det var forfærdeligt og hardcore at se den døde mand, men det var også fantastisk at være med på arbejde. Jeg var med til biljagter og alt muligt. De sagde til mig på politistationen, at det, jeg var med til på de 14 dage, er en almindelig betjent et halvt år om at opleve. Jeg blev virkelig rusket rundt, siger den 52-årige skuespiller, der kun har ros tilovers for sine midlertidige kolleger.

LÆS OGSÅ: Bedrag-stjernen får ros af Lie Kaas: Nathalie er hardcore

Artiklen fortsætter under billedetThomas og kæresten gennem fire år, Eva Berg Bisballe, har lige købt lejlighed på Islands Brygge. Foto: Uffe Kongsted

- Jeg har fået en dyb respekt for politiet. Det er eddermame et hårdt arbejde, de har, og de brokker sig ikke. Det har været fantastisk at følge almindelige politimænd og deres begejstring for jobbet. Når de er ude at køre med hundepatruljen og finder en, der ligger ude i skoven, så er de skideglade og vilde. Og de er jo bare almindelige mennesker lige som alle os andre.

Artiklen fortsætter under billedet- Det har været utroligt interessant at få et indblik i økonomisk kriminalitet, og hvilke forfærdelige følger det kan have, siger Thomas Bo Larsen, der har forberedt sig grundigt til rollen som politimanden Mads Justesen. Foto: Lars E. Andresen

LÆS OGSÅ: Thomas Bo Larsen og hans hemmelige kæreste flytter sammen

Det med at gå op i arbejdet og pligtopfyldelse kan Thomas Bo Larsen godt sætte sig ind i.

- Jeg kan sgu godt fordybe mig så meget i mit arbejde, at jeg glemmer alt omkring mig. "Bedrag" er første gang, jeg har arbejdet så lang tid med en rolle - i to år. Normalt tager et teaterstykke eller en filmrolle to-tre måneder. Så det har været uhyre interessant at komme så dybt ned i en rolle, som jeg kan med denne. Min familie har forståelse for, at jeg nogle gange er lidt fraværende, men jeg er hurtig til at komme tilbage til dem igen, siger skuespilleren, der ud over sin voksne datter, Sally, har kæresten Eva Berg Bisballe og hendes børn.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok