Sweet Sixteen: Rachel fra ”Årgang 0” bliver 16 år i dag

I hele sit liv har den velformulerede Rachel Ellebye været et kendt ansigt i Danmark, i dag bliver hun 16 år.

Rachels liv startede på Lolland, hvor hendes mor var præst, og hendes far boede på Langeland hvor han var apoteker. Begge forældre er travle og bøvler med at få et weekend-ægteskab til at fungere.

Først i 2007 kan familien få samme adresse, da Theresias stilling på Lolland blev lukket af økonomiske årsager, og hun besluttede sig for at uddanne sig til apoteker, så hende og Lars kunne arbejde sammen i Løgumkloster.

SE GALLERIET: Årgang 0-Rachel bliver 16: Se hendes vilde forvandling

Nu bor familien i Aabenraa, hvor Lars og Theresia arbejder sammen på det lokale apotek.

Det er ikke kun Rachels familiesituation, der har været utraditionel. Hendes gang i børnehaven og skolen har heller ikke været som alle andres.

Hun startede allerede i børnehave lige inde hun blev to år og skiftede børnehave undervejes. Men Rachel faldt aldrig rigtig til i den nye børnehave, og derfor besluttede forældrene sammen med pædagogerne, at Rachel skulle starte i skole et år før tid. Hun kunne allerede på daværende tidspunkt læse opslagstavlen i børnehaven, og hun læste børnebøgerne højt for de andre børn. Så på det faglige var forældre ikke bekymret for hendes trin op i uddannelsessystemet.

Artiklen fortsættes under billedetBilledet her er fra 2004. En periode hvor familien boede på to adresser. Lars Var apoteker i Løgum Kloster, mens Theresia var præst på Lolland. Børnene boede hos Theresia og Lars kom hjem i weekenderne.

LÆS OGSÅ: Rachel: Årgang 0 behøver aldrig at slutte

Det faglige niveau blev heller intet problem for Rachel. Men på grund af flytningerne og det faktum at Rachel var et eller to yngre end hendes klassekammerater, fik Rachel sociale udfordringer. Hun har været udsat for mobning og stået lidt alene i klassen. Heldigvis fandt Rachel støtte i Disney-serien ”Violetta”. En TV-serie hun i dag har en blog om.

Først i 2014 hvor Rachel startede på efterskole, fandt hun et sted, hun følte sig hjemme. Hun beskriver året som det bedste år i hendes liv, og at hun især er vild med sammenholdet på en efterskole.

LÆS OGSÅ: Theresia og Rachel fra "Årgang 0" på skønhedsklinik

I august startede hun på gymnasiet i Sønderborg, hvor hun går på den internationale linje. Det betyder, at der er elever fra hele verden, og alt undervisning foregår på engelsk. Men til sommer bliver gymnasiet sat på pause. I stedet for tager Rachel et år til Argentina som udvekslingsstudent. Rachel og hendes familie har altid rejst meget, allerede som 12-årig rejste Rachel alene på en 4 uger lang sommerlejr i USA.

Dog regner hun med at gøre gymnasiet færdigt når hun kommer tilbage til Danmark i sommeren 2017.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok