Stine Kronborg: Spild af god krop, at jeg er single

Stine Kronborg: Spild af god krop, at jeg er single

Vil gerne have en kæreste, men møder kun de forkerte mænd

Jeg er seriøst træt af at det er de forkerte mænd, der konstant kontakter mig. Hvorfor er det ikke de lækre, muskuløse, søde, trofaste - OG SINGLE – fyre, der  kaster sig over mig? Det er jo spild af god krop, at jeg sover alene hver nat. Arghhh jeg får nogle gange lyst til at smide telefonen langt væk når der tikker en besked ind fra ”dem, der bare ikke giver op” og alligevel vågner jeg op og tuder over at jeg er single. Jeg kan da heller ikke blive tilfreds…

Jeg har været så ked af det siden jeg kom tilbage til Australien. Haft svært ved at komme ud af sengen om morgenen. Spurgt mig selv, hvorfor er det lige at jeg gør det her bodybuilding.  Med andre ord: Jeg har intet liv mere fordi jeg skal træne, veje alt hvad jeg spiser og sove konstant.  Hvorfor bliver jeg ikke bare ”normal”. Får en kæreste og nogle børn. Jeg er gået rundt i nattøj til langt over middag og er brudt sammen hver gang det gik op for mig hvor ensom jeg følte mig.



Præcis sådan en dag havde jeg da Ahmads far kom for at sige velkommen tilbage. Ahmad er ejeren af en proteinshop, der ligger lige hvor jeg bor. Der kommer jeg altid og jeg bombarderer dem med spørgsmål. Utroligt at de har savnet mig!

Jeg forklarede hans far at jeg ikke vidste hvor lang tid jeg ville blive i Australien, da jeg jo ikke rigtig havde fundet en kæreste, og da det heller ikke så lovende ud på det plan, ville jeg nok rejse videre. Dét synes han ikke godt om og sagde - uden at vide hvordan jeg havde haft det – ”hvis du bare var normal ville du have masser af mænd omkring dig, men du er ikke normal!”

Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Jeg valgte at gemme tårnene til jeg var alene. Og alene det må man sige at jeg er. Chris Cormier tjekker stadig op på mig, men der er ingen der fortæller mig hvad jeg skal spise eller hvad jeg skal træne eller hvor meget og hvor læng. Det er virkelig skræmmende at være på egen hånd og super hårdt at træne som en top atlet i en sport jeg kun har dyrket i halvandet år. Og der er jo lige det ved mig, at jeg ikke gør noget for sjov. Jeg VIL vinde. Så jeg er i gang med at læse Arnold’s Encyclopedia om bodybuilding for at vide mig sikker på, at jeg gør det rigtigt.



Men for fanden, én ting er at VILLE, en anden er at de muskler ikke kommer af sig selv. Det er benhårdt arbejde og jeg føler jeg laver mad konstant. Hvornår er det lige at det dersens kærlighed skal komme ind?

Bip bip, så vælter det ellers ind med beskeder på telefonen. Nogle gange skal jeg altså passe på hvad jeg beder om. Problemet er bare at de er fra de forkerte. Ja her brokker jeg mig over at jeg er alene og ikke har en kæreste, men jeg vil ikke have dem der tilbyder sig.

Det er “de gamle” jeg for længst troede jeg havde sagt farvel til, der lige skal forsøge igen. Kan du huske Sugar Daddy? Ham, jeg gav diamant ringen tilbage til. Han sender lokkende beskeder som f.eks: “Mangler du penge, jeg skal nok tage mig af dig. Er gået fra konen så nu har jeg huset for mig selv og du kan også få den ene Mercedes”. Ja, det er ikke altid at det er blondinerne der jagter dem med penge. I mit tilfælde tilbyder de sig selv. JEG VIL BARE IKKE HAVE DEM!!



Coach Crazy - min kontrollerende ekskæreste - ringer kl. lort søndag morgen for at sige at han stadig har nogle af mine ting og at han savner mig og om vi skal træne sammen. Nej, gu skal vi ej, der var en grund til at jeg tog til Malaysia. Det var for at komme væk fra dig!

Den bedste er dog en af lærerne fra skolen jeg på et tidspunkt havde et lille forhold til. De er to et halvt år siden. Fy, Stine. Han er yngre end mig og jeg har set ham på regular basis indtil starten af 2014. Han forsøgte - imens jeg havde kæreste! - at hooke op med mig, men jeg var selvfølgelig trofast. Men nu er jeg single, så han sendte beskeder til mig i Malaysia om han savnede mig. Første uge jeg var tilbage kom han ud fra sin klasse og begyndte at kysse mig. Sendte beskeder om at vi skulle ses. Da jeg så i sidste uge ville sige hej i en af pauserne var han der ikke. FOR HAN VAR LIGE BLEVET FAR! Tror vist nok der var endnu én, der havde glemt at han havde en kæreste…



Jeg er så træt af mænd. Kommer sgu aldrig til at stole på nogen. Hov, var jeg ikke træt af at være single? Ja, jeg er ikke normal og hvis jeg var, va det nok også forkert. Jeg har et mål som er min konkurrence i marts og jeg har heller ikke tid til det pjat. Gider ingen dramaer og vil egentlig bare holde mit liv simpelt når jeg tænker mig om. Ved godt at jeg er ved at blive 36 og at det er spild af lækker krop at være single. Hahahaha…

Men jeg tror jeg lytter til min farmand og holder mig væk fra hankøn. Jeg er ved at blive så sær at mine venner sender mig links til mande sex dukker og må indrømme at jeg er imponeret over hvor rigtige de ser ud. Altså over hvad jeg så på hjemmesiden. Har dog ikke erhvervet mig en endnu. Satser på at der en dag er én levende der fejer benene væk under mig, men han skal være stærk hvis han skal kunne løfte mig og ligeså hvis han skal træne med mig ;)

SINGLE bodybuilder søges!

XX Stine

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere

Ok