Stine Kronborg: Min far er pludselig død

En slem forkølelse viste sig at være agressiv kræft, der havde spredt sig.

BLOG: Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal starte med at fortælle denne historie. Tårerne triller, imens jeg skriver. Det er så tragisk og jeg som troede, at jeg var stærk nok til at klare alt. Men det er så hårdt og bestemt den sværeste jul jeg nogensinde har oplevet. 

Tirsdag 15. december landede min far i Florida. 79 timer senere døde han lige foran mig.

Hvis du er en sart sjæl skal du nok ikke læse dette indlæg. 

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Sendt ud af USA mod min vilje

Familien valgte at holde det hemmeligt fra offentligheden, facebook og så videre, da jeg simpelthen ikke kunne få det over mine læber og nok heller ikke ville indse, at jeg aldrig skulle se ham igen. Havde bare lige brug for at gå og fordøje det hele lidt for mig selv og prøve at "se det positive" i mit værste mareridt inden beskeder og opkald væltede ind. Jeg er stadig ikke ok, langt fra faktisk…

Bloggen fortsætter under billedetMig og min far, der kom og så mig i Cirkus Revyen 2002. Foto: Privat

Jeg havde virkelig set frem til denne jul, fordi min far skulle komme og opleve en jul i Florida for første gang med mig, min bror Paw, Paws kone Elizabeth og deres børn Margit, Oliver og Abigail. Vores skønne familietraditioner han ikke har oplevet siden jeg var en lille pige og mor stadig levede.

Mor fik konstateret kræft i 1984 og døde på sofaen hjemme i stuen, mens jeg sad alene med hende. Det var i efteråret 1991. Dengang var jeg kun 12 år.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Hjemme i Danmark for første gang i næsten tre år

Mine brødre er henholdsvis 12 og 14 år ældre end jeg. De var allerede flyttet til USA, begge blevet gift og havde fået børn. Så de efterfølgende år fløj de mig over til dem, for far var enig med min bror Paw i at jeg skulle stadig have en familiejul. For far var nemlig ikke den største jule-elsker, fordi mor var væk. Og ved du hvad, jeg forstår ham 100 % nu. For jeg har ikke haft lyst til at deltage i noget som helst af det, jeg normalt elsker.

Var sammen med ham for en måned siden i Danmark  og der var INTET at mærke, men da han landede om tirsdagen i Fort Lauderdale havde han vejrtrækningsproblemer og lidt trykken for brystet. Han troede bare det var lidt forkølelse, han havde døjet med i en 14 dages tid, men min bror synes vi skulle få det undersøgt og kørte ham på hospitalet onsdag.

Her blev der lavet en masse prøver og vi fandt ud af at min far var slemt ramt af kræft.

Det kom bag på os alle.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg trænede for hårdt: Jeg mistede hørelsen

Mest i den ene lunge, men der var også pletter på leveren. Der skulle laves en leverbiopsi - et lille standard indgreb for at se bedømme hvilken behandling vi skulle i gang med, men der var travlt på hospitalet så vi kom først til om fredagen ved 14-tiden. Da havde han fastet siden midnat.

Bloggen fortsætter under billedetMit allersidste billede med min far inden han døde alt for pludseligt... Foto: Privat 

Min far kunne ikke tale engelsk, så jeg og Paw var ved hans side så meget som muligt. Det havde jeg nok også været alligevel, fordi jeg altid har været hans lille prinsesse. Allerede da den første sygeplejerske kom ind efter indgrebet, opdagede vi at hans blodtryk var meget lavt. Så lavt, at de ikke kunne give ham smertestillende, før det blev bedre. 

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg hjemme i Danmark: Jeg passer ikke ind

Jeg blev bekymret og kaldte nogle andre sygeplejersker ind og håbede der var styr på det. Desværre opdagede de ikke, at han havde ligget med indre blødninger, før natlægen mødte ind. Da var der gået næsten 10 timer. Så ved midnat blev det fikset og han så straks bedre ud. På intet tidspunkt var vi nervøse.

Min bror og Elizabeth tog hjem for at sov fordi de havde en travl dag i deres bageri om lørdagen. Jeg tog gerne nattevagten.

Artiklen fortsætter under billedetFoto: Privat

Far var som et lille barn, der kejtede rundt af smerte. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at nusse ham og berolige. Endelig omkring 02.30 tiden blev blodtrykket stabilt og vi kunne begynde at give ham smertestillende. Han faldt en lille smule til ro og jeg stod lidt og hyggesnakkede med den søde læge, der havde været ved min fars og min side hele natten.

Men pludselig løb der noget guligt-rødt væske ud af min fars mund og jeg kan huske, jeg sagde "that’s not good" og stivnede mens jeg råbte "Far er du OK?". Vi greb hans hoved og drejede det, så ikke han blev kvalt i det, men kroppen blev helt stille og slap. Vi fik ham om på ryggen og startede straks CPR og råbte "CODE". Et helt hold af hjælpere kom ind med maskiner og tog over og jeg blev ført ud af rummet.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Sandheden om mig og steroider

Ringede straks til min bror, som først ikke tog telefonen, men blev ved med at kime mens jeg forholdt mig forholdsvist fattet. Da jeg endelig fik min storebror i røret brød jeg sammen og sagde "Det er nu. Far dør, kommer du?"…

Alt herefter var som om det ikke var mit liv mere. Kan slet ikke beskrive hvor ondt det gør og hvor alene jeg føler mig, trods jeg er omringet af min elskede familie. Trods han var død da vi kom ind til ham, omfavnede jeg straks far og kyssede ham på panden. Han var stadig varm. Lagde mig ind til hans tykke mave som et lille barn og hulkede og håbede, at han ville vågne op. Det er seriøst den sværeste dag i mit liv og føltes meget værre end da jeg mistede min mor. Dengang var jeg ikke klar over hvor hårdt det er at miste en forælder, men det er jeg nu og nu er der ingen af dem tilbage.

Bloggen fortsætter under billederne

Far og jeg i Afrika, vi var nok ikke et helt normalt 'far og datter'. Blandet andet var vi nok dem, der startede festen med at poppe champagne og drikke direkte af flasken. Foto: Privat

... plus han fik da også set mig lave poleshow på en campingvognstang. Foto: Privat

Jeg tror min far godt vidste, at han ikke havde lang tid igen, men at han nok ikke kunne bære at fortælle mig det. Det viste sig nemlig, at han havde medbragt alle sine værdier. Familiearvestykker og andre mærkelige ting, som man ikke ville tage med, hvis man var 100 % ok. Jeg var dog lidt hård ved ham, for at få ham til at tale om ting, da vi var på hospitalet, så min far og jeg nåede at gennemgå en masse vigtige detaljer i tilfælde af han ikke ville overleve. Her nåede han blandt andet også at fortælle min bror og jeg, at han ikke var bange for at dø.

Bloggen fortsætter under billedetFoto: Privat

Den morgen vi forlod hospitalet gik jeg straks ind i gavebutikken og købte en julekugle med "I love dad" til at hænge på træet. For jeg VILLE have han skulle være der. Dagen før havde jeg bestilt æg og bacon til hans morgenmad på hospitalet, men nu var han jo død, så jeg lavede i stedet selv æg og bacon og sad hjemme i køkkenet stortudende og spiste det, mens jeg tyllede mimosas - champagne og appelsin juice - til.

LÆS OGSÅ: Ritts svære tid med kræft: Troede, jeg skulle dø

Bloggen fortsætter under billedetFoto: Privat

Min far plejede at komme til Florida tre måneder ad gangen hver andet år og havde sine små rutiner når han var her. Dagligt elskede han at cykle ned til stranden for at sidde og se på folk. Så jeg tog ned med en stærk gin og tonic og sang 2Solen er så rød…" til solnedgangen.

Bloggen fortsætter under billedetSolnedgang med en gin og tonic bliver min årlige tradition 19. december. Foto: Privat

Mit hjerte er så tungt, jeg sover ikke om natten, vågner op og tænker om der var noget jeg kunne have gjort anderledes. Ved godt, at jeg nok skal komme ovenpå igen, og at jeg nok bliver endnu stærkere med tiden, men lige nu er alt bare noget lort. Der gik uden tvivl noget galt på hospitalet som forværrede situationen, men prøverne kom tilbage tre dage efter og han ville nok ikke have haft mere end et par uger tilbage uanset hvad.

LÆS OGSÅ: Stine Kronborg: Derfor forlader jeg Danmark - igen!

Heldigvis var han hér med min bror og jeg samt familie ved hans side, der elskede ham. Jeg tror på at Gud har en plan med os alle og jeg ville hellere have det sådan end at modtage et telefonopkald om at han var død. Tror faktisk ikke min far ville have fortalt os han havde kræft hvis han havde fundet ud af det i Danmark. Han ville ikke være til besvær.

Bloggen fortsætter under billedetMin far kørte mig til brystcheck i Orlando, Florida efter at jeg havde fået lavet bryster. Foto: Privat

Far, jeg er så taknemmelig for at du elskede mig som du gjorde. Glad for alle de oplevelser vi havde sammen og at du altid støttede mig 100 % i alle mine tossestreger.

Kommer inderligt til at savne vores Skype-samtaler og at du altid heppede på at jeg kom ud og opleve mere af verdenen. Jeg skal nok love at være en tapper pige, som du har opdraget mig til, men jeg kan ikke love dig ikke at græde, når jeg er alene, trods jeg ved at du ikke vil have jeg skal være ked af det…

Kh Stine

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok