banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

Spørg Janni og Karsten: Hvad får du tiden til at gå med, Karsten?

Janni og Karsten har deres helt egen brevkasse hos HER&NU

Kære Karsten.
Nu, hvor du har været en del syg, bruger du så din tid anderledes end før? Jeg mener, tænker du mere over, hvad du bruger tid på?
/Søren, Aalborg

Karsten: Det gør jeg. Jeg ved ikke, om jeg tænker mig særlig godt om, men jeg har ikke lysten eller evnen til det samme som tidligere. Jeg kører på nedsat tempo i langt de fleste ting. Min kalender er desværre stadig belagt med mange lægeaftaler, så vi kan f.eks. ikke rejse så meget, som vi gerne ville. Men jeg har Janni og mit gode humør, så jeg klager bestemt ikke.

Artiklen fortsætter under billedetFoto: Anthon Unger

PRINS HENRIKS MILLIONER

Karsten: Får prins Henrik virkelig 650.000 om måneden? Altså otte millioner om året? Og så skattefrit? Det svarer jo til, at en almindelig dansker skal tjene 20 millioner kroner for at have det samme. Og det får han for gå på pension? Det' for meget. Men han er god til at forhandle aftaler. Kan man hyre ham til det?

Janni: Otte millioner er fuldstændig forrykt. Det er alt for mange penge. Det er lige højt nok at få udbetalt 650.000, når man ikke skal arbejde.

Karsten: Det er svært at være helt konkret, når man ikke kender hans økonomiske situation. 

Janni: Statsministeren har sagt, at prins Henrik har slidt og slæbt for Danmark. Det kan jeg ikke helt genkende. Hvis han havde talt om en social- og sundhedshjælper, så kan vi sige slidt og slæbt.

Karsten: Nej, statsministeren skal undlade at udtale sig om økonomi. Han tror jo, at et par sko koster 2.000 kroner. Han savner bestemt økonomisk forståelse og personlig mådehold.

Janni: Det er ikke helt passende at sige, at en kongelig slider og slæber. Medmindre vi taler om at hente vin op fra kælderen. Så har han nok slidt og slæbt. Ha, ha!

Karsten: Grundlæggende har demokratiet besluttet at have et kongehus. Hvis det skal ændres, må der en folkeafstemning til. Længere er den ikke. Pengene er nok givet godt ud, når det kommer til stykket. Underholdningsværdien er jo høj for nationen som helhed. Og de er gode ambassadører for landet i det tilfælde, hvor folkestyret har valgt en non-kompetent. Som f.eks. dengang vi havde Anker Jørgensen.

Janni: Jeg kan gode lide Dronningen, og jeg synes også, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary gør det godt. Det er en rigtig kernefamilie, så derfor står de meget stærkt. Så jeg tror bestemt, kongehuset har en fremtid.

LÆS OGSÅ: Janni og Karstens brevkasse: Hvordan sikrer jeg bedst min pension?

LÆS OGSÅ: Janni og Karstens brevkasse: Hvorfor klæder I jer som Lady og vagabonden?

LÆS OGSÅ: Janni og Karstens brevkasse: Hvor finder jeg en sød mand?

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok