banner image

13 numre af Her & Nu kun 299 kr.

BESTIL HER

Sidse Babett Knudsen vinder fornem pris

Franskmændene er helt vilde med Sidse Babett og har tildelt hende ”den franske Oscar”

Da den franske tv-kanal Arte i 2014 viste den danske serie ”Borgen”, lå de franske stræder øde og senere på året blev Sidse Babett Knudsen slået til ridder af den franske orden Arts et des Lettres for sin rolle på den franske kulturscene.

LÆS OGSÅ: Platinblonde Pilou: Derfor er han ikke til at kende

Men Frankrig er langt fra færdig med at hædre den 47-årige danske skuespiller. Fredag aften vandt Sidse Babett Knudsen prisen for bedste kvindelige birolle ved uddelingen af Cesar-priserne i Paris, skriver AFP ifølge Berlingske Tidende.

Skuespilleren er uddannet i Frankrig og har lavet flere franske produktioner. Cesar-prisen fik hun for sin rolle som Ditte Lorensen-Coteret i filmen ”L'Hermine", hvor hun spiller en nævning i en kriminalsag.

LÆS OGSÅ: Supersunde Ulrich Thomsen: Intet kød - masser af træning 

- Det havde jeg ved Gud ikke forventet. Tak til Christian (instruktør Christian Vincent, red.) for at støve mig op deroppe i Norden. Og tak til Fabrice (skuespiller Fabrice Luchini, red.), min partner, som jeg har elsket at arbejde sammen med, siger Sidse Babett Knudsen i sin takketale ifølge purepeople.com.

Cesar-prisuddelingen er den franske filmbranches svar på den amerikanske Oscar-uddeling. Her blev det i år desværre ikke til dansk guld. 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok