Sarah Grünewald: Nyfødt søn skal opereres

"Vild med dans"-værtens søn Luis er blevet født med læbespalte.

Lige før påske fødte Sarah Grünewald, 32, sit og gemalen Rasmus Backhaus' første barn.

- 1000 % kærlighed fordelt på 3.200 gram, er kommet til verden! På trods af en lidt anderledes start på livet, med en lille læbespalte, som skal opereres om 4 måneder, har Luis det fuldstændig perfekt og det har hans mor og far også, skriver Sarah Grünewald på Facebook.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald: Bruger formue på baby

Luis blev født ved kejsersnit i onsdags fortæller Sarah Grünewalds pr-manager, Salli Mortensen, til HER&NU.

- Vi er totalt forelskede og lykkeligere end nogensinde før...og en lille smule mere trætte. Velkommen til verden lille skat, lyder det videre fra Grünewald.

Artiklen fortsætter under billedetHER&NU har fået lov at bringe et billede af lille Luis, som I kan se herover. Foto: Privat

Sarah Grünewald og gemalen Rasmus Backhaus, der giftede sig i Hans Tausens Kirke på Islands Brygge forrige sommer, har længe ønsket sig at blive forældre. Da hun efter megen spekulation annoncerede sin graviditet under "Vild med dans" i september, fortalte hun, at de ventede et rigtigt "kærlighedsbarn".

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald vokser: Vilde fortrin

I løbet af graviditeten blev Sarah dog helt i tvivl om hun ventede ikke bare ét, men to børn.

- Lige pludselig blev jeg i tvivl om der var tvillinger. Jeg hørte den her skrækhistorie om at der godt kan gemme sig et barn mere bag min hjertelyd. For jeg synes det hele er gået meget, meget hurtigt. Jeg er blevet meget stor, meget hurtigt, så jeg var inde og bliver scannet igen. Jordemoderen kunne godt se at jeg er blevet meget stor på kort tid, fortalte Sarah, der under scanningen

Sarah Grünewald og Rasmus Backhaus er netop kommet på plads i ny og større lejlighed bag Det Kongelige Teater, og her skal de nu nyde deres fælles barsel med sønnen.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok