Kæresteparret Remee og Mathilde Gøhler.

Remees kæreste: Kenya var et uheld

Men Mathilde Gøhler elsker alligevel sin rolle som nybagt mor.

Hun er 23 år, han er 41. Men Remee og kæresten Mathilde Gøhler valgte alligevel efter kun få måneder som kærester at kaste sig ud i forældrerollen.

- Graviditeten var ikke planlagt. Slet ikke. Det gik så stærkt. Jeg var på p-piller, men holdt en pause, fordi jeg ikke havde flere, men jeg nåede ikke at få min menstruation, før jeg begyndte på en ny pakke. Det var fire måneder inde i vores forhold, og det er jo ikke optimalt, hvis man spørger alle andre. Så skal man jo lige være kærester et par år, så forloves, og så skal man giftes. Men sådan skulle det ikke gå. Til gengæld føles det helt rigtigt for os, siger Mathilde Gøhler i et interview med Eurowoman.

LÆS OGSÅ: Remee giver sin løn til Dyreværnet

Her fortæller den unge mor, hvordan hun ikke har oplevet kærlighed, som den hun har oplevet, efter lille Kenya kom til verden. Et navn, der ikke er helt tilfældigt.

- Vores pige hedder Kenya, fordi jeg blev gravid i Kenya. Vi var nede at besøge Remees velgørenhedsprojekt for SOS Børnebyerne. Dernede stod børnene i lort til knæene, og jeg fik et pludseligt behov for at dele ud af min kærlighed. Jeg havde lyst til at tage dem med hjem til Danmark, så jeg kunne tage mig af dem. Tænk, så havde jeg allerede min egen lillebitte baby inde i maven. Jeg tror, det var meant to be, at jeg skulle være mor og Remee far, lige der, forklarer hun.

- Hendes fulde navn bliver Kenya Veneda Gøhler Jackman. Veneda var hendes storesøster Emmas forslag. Når Kenya engang skal præsentere sig selv, tænker jeg, hun vil sige: "Kenya Jackman." Det er powerfuldt, det er en stærk kvindes navn.

LÆS OGSÅ: Remee: Sådan bliver lille Kenyas første jul

Mathilde Gøhler valgte helt bevidst, at hun ville føde så naturligt som overhovedet muligt. Og det var først 14 dage inden selve fødslen, at hun blev nervøs.

- Jeg ville ikke have noget smertestillende. Jeg ville gerne gøre det naturligt. Det er det, vores krop er skabt til. Jeg ville føde i et badekar, og jeg ville selv tage imod hende, når hun kom ud. Det skulle jeg overhovedet ikke regne med ville gå, som jeg gerne ville, sagde andre mødre. Men så skete det, og jeg fødte i vand, uden smertelindring, ikke engang en Panodil fik jeg, og jeg tog selv imod hende. Ja, det gjorde mega ondt, men det var smukt, at det gjorde ondt, forklarer hun.

Læs det fulde interview med Mathilde Gøhler her.

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere >>

Ok